Ny regel tvinger to Københavner-skoler til at lukke ned fra i morgen

De nye regler om automatisk nedlukning på sogns-niveau får nu konsekvenser for to folkeskoler i indre by i København. Det drejer sig om Sølvgade Skole og Nyboder Skole, som igen skal lave fjernundervisning fra i morgen. Skolerne er placeret i Sankt Pauls Sogn, og de er tvunget til at lukke, fordi sognet opfylder tre specifikke kriterier: høj incidens, højt antal nyligt smittede og en positivprocent på to procent eller mere. Skolerne må først genåbne, når sognet i syv dage i træk er under niveau på ét af de tre parametre. Udover de to folkeskoler skal Gefion Gymnasium også lukke ned.

kk.dk: Sogn i Indre By i København lukker midlertidigt ned