Ny rapport: Lærerne vælger ro frem for frisk luft

Vinduerne er sjældent åbne længe ad gangen i danske klasseværelser, viser ny rapport lavet af Danmarks Tekniske Universitet og Alexandra Instituttet for Realdania som en del af deres initiativplan Børnenes Indeklima.

DTU har målt luftkvaliteten i 245 klasseværelser. I 91 procent af de undersøgte klasseværelser overskred CO2-værdien i løbet af dagen den anbefalede grænseværdi. Det går både udover koncentration og velvære, viser tidligere undersøgelser.

Samtidig viser rapporten, at kommunerne kun har lidt fokus på indeklima og luftkvalitet, når skolerne skal renoveres. Derfor ender det med at være den enkelte lærer, der har ansvar for, at luften i klasseværelset er til at holde ud.

"Selvom rigtig mange kommuner virkelig går op i at forbedre luftkvaliteten, bliver indeklima ofte overset i renoveringer. Da vi lavede rapporten, opdagede vi, at mange af de renoverede skoler ikke havde betydeligt bedre indeklima end de, der ikke var renoverede. Derfor ender ansvaret ofte hos lærerne", siger lektor Jørn Toftum på DTU, der har været med til at lave rapporten.

Den onde indeklimacirkel

Alexandra Instituttet har spurgt lærere på tre forskellige Aarhus-skoler om indeklima-udfordringer i dagligdagen, og instituttets forskere har observeret seks forskellige klasser. De så, at det ikke er så ligetil for lærere at få frisk luft i klassen. I flere af bygningerne kan vinduerne kun åbnes på klem af sikkerhedshensyn, og i mange tilfælde er vinduerne ud til skolegården, så klassen bliver forstyrret af larm.

"Lærerne står ofte over for modsatrettede hensyn, når det gælder indeklimaudfordringer. Behovet for ro og koncentration overfor behovet for frisk luft. Og der vælger mange lærere at begrænse støjen og lukke vinduet", siger Jørn Toftum.

Små ændringer kan gøre forskel

Ny forskning: God luft i klassen giver bedre præstationer

Som forsøg har seks af klasserne skiftet adfærd for at måle på, hvad der bedst nedsætter CO2-niveauet i luften og altså gør lokalet behageligere at være i. I tre af klasserne skulle eleverne gå ud i pauser. I to af klasserne skulle der være afbræk i undervisningen, hvor eleverne i ti minutter ad gangen skulle lave aktiviteter uden for klassen. I den sidste klasse skulle visse elever have ansvar for at lufte ud.

Det initiativ, som viste den absolut bedste forbedring, var hvor eleverne skulle forlade klassen ved pauser. Før initiativet steg CO2-niveauet i spisepausen og således også i undervisningen efter pausen. I samme klasse, efter initiativet var gået i gang, sker det modsatte. Fra pausen starter, til den slutter, falder CO2-niveauet fra 1300 ppm til 400 ppm, hvilket er en markant forbedring. Først 45 minutter efter undervisningen var begyndt igen, stiger niveauet. For forskerne er der derfor god grund til at tænke ekstra over indeklimaet.

"Dårlig luft er ikke noget, man lægger mærke til, ligesom man lægger mærke til, om det er for koldt eller varmt. Dårlig luft mærker man måske, hvis man træder ind i et lokale, men hvis man sidder i det i noget tid, så vænner man sig til den dårlige luft. Derfor kan det være en god ide at have sit ur sat til at bippe hver 30. minut, så man husker at lufte ud eller lige tage klassen ud i skolegården og holde pause", siger Jørn Toftum.