Ny rapport giver overblik over betydningen af læsning

Kulturministeriets Bogpanel og Bogpanelets følgegruppe har ønsket at få belyst ny viden om læsning, især læsning af skønlitteratur.

Det er der kommet en rapport ud af, som har dykket ned i den aktuelle forskning i læsning. Rapporten er skrevet af lektor og underviser i dansk, cand.mag. og ph.d på læreruddannelsen på Fyn Jimmi Michelsen (forfatterens navn er tilføjet 03.05 kl. 22.25).

Rapporten svarer på fire spørgsmål: Hvilke tendenser er der i børns, unges og voksnes læsevaner? Hvad betyder digitaliseringen for vores læsning - og særligt læsning af litterære tekster? Hvilken betydning tillægges læsning og læsefærdigheder for mennesker og samfund? Og hvad siger den aktuelle forskning om mulige effekter af litterær læsning? Og via en gennemgang af den nyeste forskning forsøger de at besvare spørsgmålene uden at tage stilling.

Vi er for alvor begyndt at læse med ørerne - trænger du til inspiration fra danske forfattere?

Panelet peger også på, at der i den grad er brug for ny forskning på området.

"Der er eksempelvis oplagt brug for mere viden om læsning som rekreativt og underholdende fænomen. Netop spørgsmålet om litteraturen som underholdning har ikke været i forskningens fokus, måske fordi netop underholdsdimensionen er gledet i baggrunden til fordel for diskussioner om læsningens dannelseseffekt. Opfattelsen af bogen som et 'alvorligt' medie over for tv og radio som underholdningsmedie udfordres også af nye måder at møde litteraturen på, fx via streamingtjenester", lyder det i rapporten.

Ny forskning omsat til praksis rykker elevers sprog og læsning markant

Rapportens otte pejlemærker

Rapporten giver otte pejlemærker for læsning som lyder:

- Børns, unges og voksnes fritidslæsning er faldet de seneste 10-11 år; især læsning af længere og sammenhængende tekster er i tilbagegang.

- Nogle undersøgelser peger på, at læsning på papir har små fordele læseforståelsesmæssigt og foretrækkes af mange læsere frem for læsning på skærm. Det ser dog ud til, at nye digitale læseteknologier kan kompensere for en række af de svagheder, der forbindes med skærmlæsning.

- Begrundelserne for at læse skønlitteratur er bl.a. at opnå oplevelse, selvindsigt, demokrati, narrative kompetencer, helbredelse, fordybelse, underholdning og engagement.

- Flere empiriske studier peger på, at litteraturlæsning fremmer empati, men studierne er ikke entydige. Mange forskningsområder er optaget af empati og litteratur, bl.a. feltet narrativ medicin.

- Ved at pege på nogle hovedlinjer i forskning i læsning kan rapporten forhåbentlig kvalificere de mange debatter om læsning både i faglige sammenhænge og i den brede offentlighed. Samtidig viser den et behov for yderligere forskning og for en politisk interesse for og indsats omkring mere samlede nationale initiativer til fremme af læsning og viden om læsning.

Rapporten indeholder også otte interview med forfattere og forskere, der har interesseret sig for den offentlige diskussion om læsning: Rita Felski, Ida Jessen, Rachel Röst, Kim Fupz Aakeson, Ann Steiner, Ayoe Quist Henkel og Stig Toke Gissel.

Udeskole: Eleverne laver bogtrailere i dansk