Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Ny rapport: Et skolesystem kan forbedres markant på under seks år

For tre år siden identificerede firmaet McKinsey fællestrækkene ved verdens bedste skolesystemer. Nu har de analyseret, hvad der skal til for at flytter et skolesystem - og den gode nyhed er, at alle systemer kan flyttes markant på mindre end seks år

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
27. april 2011, kl. 15:31

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Elevresultaterne i et stort antal skolesystemer er enten stagneret eller gået tilbage i de seneste ti år. Vores udtræk viser imidlertid, at man kan opnå markante forbedringer på relativt kort tid", konkluderer den nye McKinsey-rapport. For eksempel opnåede lettiske elever i 2006 resultater, der var et halvt skoleår foran eleverne i 2000. Og i Long Beach, USA, er matematikresultaterne i 4. og 5. klasse forbedret med henholdsvis 50 og 75 procent i løbet af seks år.

Download hele rapporten (engelsk)

"How the world's most improved school systems keep getting better" - fuld version

Resume af rapporten

Lærerprofessionen skal styrkes

Men det er vidt forskellige tiltag, der skal ske, alt efter om man starter fra meget ringe skoleresultater og skal op på et rimeligt niveau, om man skal fra rimeligt til godt, fra godt til rigtig godt eller fra rigtig godt til internationalt topniveau.

En af konklusionerne er nemlig, at man ikke kan blive ved med at forbedre et skolesystem ved at gøre mere af det, som gav de første succeser. De skolesystemer, som er rykket fra godt til rigtig godt, har fokus op at styrke og forme lærerprofessionen i form af krav til at blive lærer, undervisningspraksis og at skabe karriereveje for lærere, som er lige så klart definerede som dem, der findes for læger og jurister.

"Skolesystemer længere henne ad rejsen fastholder forbedringerne ved at balancere skoleautonomi med en ensartet undervisningspraksis", skriver McKinsey-forskerne. I de indiske, brasilianske og afrikanske skolesystemer, de har kigget på, har det været nødvendigt at sætte ind central med faste instruktioner til skoler og lærere om præcise undervisningsregler for at rykke undervisningen op på et rimeligt niveau. Men når gode skolesystemer skal blive endnu bedre, får skoler og lærere større indflydelse på undervisningsmetoderne. For at sikre, at skoler og lærere ikke flytter sig i vidt forskellige retninger, sørger de gode skolesystemer i stedet for, at de dygtigste lærere kan gå videre karrieremæssigt til en rolle, hvor de giver deres erfaring og viden videre til nye unge lærere, og hvor lærerne i de samme fag har fælles forberedelse og nogle gange fælles undervisning for at lære af hinanden.

En anden hovedkonklusion er, at der er alt for lidt fokus på "proces" i skoledebatten. Hvis et skolesystem skal klare sig bedre i de internationale undersøgelser, skal eleverne have en bedre læringsoplevelse ude i klasserne. Det kan ske ad tre veje - en ændring af skolestrukturen, ved at tilføre flereresursertil udnervisningen eller ved at ændre selveprocesserneved at ændre i læseplanen, undervisningsmetoderne og måden, skolelederne leder på. Men ifølge McKinsey-rapporten er flertallet af tiltagene i de skolesystemer, som rykker, proces-tiltag - og de fleste af de tiltag handler om at ændre undervisningen, ikke om at ændre på det, der undervises i.

Chinezi Chijioke fra McKinsey & Company præsenterer rapporten ved Skolerådets seminar i København i næste uge.

Se link til rapporten til højre

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Ny rapport: Et skolesystem kan forbedres markant på under seks år

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS