Horsens Kommune begyndte tidligt at arbejde på at sænke brugen af specialundervisning. I 2009 indledte kommunen derfor et treårigt inklusionsprojekt, hvor man har brugt it-støtte i den almene undervisning i 4. til 6. klasse. Programmet cd-ord kan eksempel få computeren til at læse hjemmesider, opgaver eller pensum højt, så elever med læsevanskeligheder bedre kan deltage i undervisningen og lave deres hjemmearbejde.
Horsens vil inkludere flere specialelever
Målet med projektet har været at øge inklusionen og fagligheden ved at give et mere differentieret undervisningstilbud til den enkelte elev. Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI har løbende målt effekten af it-støtten på elevernes læsefærdigheder og mener, at resultaterne kan have interesse for andre kommuner, som vil inkludere og øge læsesvage elevers udbytte af normalundervisningen.
Svage læsere opnår den største effekt
Undersøgelsen fra SFI viser, at elever, som får hjælp til læsningen med it-programmer, klarer sig bedre, end dem, der ikke får støtten. Effekten er størst blandt elever, der har svage læsefærdigheder.
Resultatet er i tråd med internationale undersøgelser, som også viser, at it-støtten gavner de elever, som har meget svage læsefærdigheder, for eksempel på grund af ordblindhed.
"Vores eksperiment indikerer dog, at elever generelt kan have gavn af, at it-støtten er et tilbud til alle og ikke blot er et værktøj, som kan tilbydes læsesvage elever. Eleverne med de bedste læsefærdigheder oplever ikke den samme positive effekt som elever med de svageste læsefærdigheder, men vi observerer dog en positiv gennemsnitlig effekt, som blot aftager gradvist med elevens læsefærdighed", siger forsker Christoffer Scavenius Sonne-Schmidt fra SFI.
Støtten kan kompensere for manglende hjælp fra forældrene
De, der har svært ved at læse, kan med programmet også få hjælp hjemmefra.
It-hjælpemidler sætter læringsbegrebet til debat
"It-støtten kan på den måde give svage læsere den støtte, de har brug for både derhjemme og i skolen. Støtten kan være med til at kompensere for eventuel manglende hjælp fra forældrene i for eksempel ikke-boglige hjem. Det kan også være med til at frigøre resurser, så lærerne får mere tid til rådighed til andre læringsaktiviteter", vurderer Christoffer Scavenius Sonne-Schmidt.
Eleverne klarer sig godt i test uden støtte
It-støtten har også en positiv virkning på læsefærdighederne, når værktøjet lægges væk eller ikke lige er ved hånden.
Pc'er hjælper med at knække læsekoden
"For nogle af de elever der blev tilbudt it-støtte i undervisningen, blev værktøjet fjernet under selve læsetesten. De klarede sig lige så godt som dem, der havde fået adgang til værktøjet under testen. Det tyder på, at eleverne kan opnå en reel forbedring af deres læsefærdigheder, når værktøjet tilbydes i undervisningen", forklarer Christoffer Scavenius Sonne-Schmidt.
Forskel på hvor meget lærere har inddraget it-støtten
Resultaterne i rapporten skal læses med en række forbehold. Under eksperimentet var det op til lærerne at undervise i brugen af cd-ord og tilskynde eleverne til at bruge hjælpemidlet i den daglige undervisning.
Ordblinde elever får stadig bedre mulighed for at få digital hjælp
"Vi har ikke data for, i hvilken udstrækning lærerne har påtaget sig denne opgave. Nogle lærere har måske brugt it-støtte i vid udstrækning, andre i mindre, og nogle har måske brugt it-støtten primært til læsesvage elever, mens andre har fokuseret på hele klassen", fortæller Christoffer Scavenius Sonne-Schmidt.
Stærke læsere har måske ikke brugt it-støtten
Når forskerne ikke finder effekter blandt de bedste læsere i klasserne, betyder det ikke nødvendigvis, at de ikke kan forbedre deres testresultater ved at bruge it-støtte.
Hjemmeside giver samlet overblik over apps til læsesvage
"Det kan lige så godt skyldes, at de bedste elever ikke selv føler et behov for at benytte it-støtten og derfor ikke har brugt redskabet, og så finder vi selvfølgelig ikke en effekt for denne gruppe", siger Christoffer Scavenius Sonne-Schmidt.
Læs rapporten via linket til højre.
Ny rapport: Elever bliver bedre læsere med it-støtte
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.