Hvad betyder Pisa-ranglister, hvis vi i vores stræben mod toppen glemmer kreativiteten?
Folkeskolens nye praktikant Mikkel Medom vil skrive historier om lærere, der tænker uden om facit.
»Jeg synes, karakterræset har skabt en fabrikskultur i folkeskolen. Og selvom dannelse ikke er brugbart på papiret, er der nogle, der går alternative veje. Dem vil jeg skrive om«, siger Mikkel Medom, der skal være på redaktionen i et år.
Mikkel Medom er 24 år, har studeret både anvendt filosofi og politik og administration. Da han startede på journalisthøjskolen i Aarhus, var det i erkendelsen af, at han elsker mødet med rigtige mennesker.
Mikkel Medom afløser Cathrine Bangild, der 1. februar tog fat i sidste del af sin praktikperiode hos Dansk Mode og Tekstil.
Ny praktikant på Folkeskolen
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.