Ny ph.d-afhandling om synet på børnelitteratur

Litteraturforskeren Anette Øster har analyseret en lang række danske og norske værker, der hver for sig og på forskellige tidspunkter har villet fortælle historien om børnelitteraturen. Tirsdag eftermiddag fremlagde hun sine resultater, som hun er kommet frem til ved at analysere børnelitteraturhistorierne med de samme metoder som man bruger, når man skal analysere et stykke skønlitteratur. Det er usædvanligt at udsætte fagbøger for den behandling, men det giver bemærkelsesværdige resultater.

"Når man skal skrive litteraturhistorie, skal man beskrive det, der findes - ikke kun det, der ikke keder os i dag. For de dårlige tekster fandtes, og de spillede en rolle i den periode, vi beskæftiger os med". Hun mener, at læserne af de eksisterende børnelitteraturhistorier - ikke mindst lærere og andre formidlere - i al for høj grad har fået præsenteret den litteratur, som forfatterne på forskellige tidspunkter har været "den lødige litteratur", som børn havde godt af at læse. En undtagelse herfra er dog Torben Weinreichs "Historien om børnelitteratur", der udkom for et par år siden.

Er der tale om en kanon?

Anette Øster peger hun på fire områder, som hun mener, at litteraturhistorikeren er nødt til at tage stilling til i formidlingen af børnelitteraturens historie.

For det første fremstillingen - hvilken form er hensigtsmæssig. Dernæst må man forholde sig til, i hvilken grad de bøger og andre tekster, man fremhæver, vil blive opfattet som en kanon. Hvilke perioder kan man inddele børnelitteraturen i - den kan nemlig ikke altid presses ind i voksenlitteraturens periodeskema -, og endelig historiesynet. Anette Øster understreger, at man også må forholde sig til genren, altså hvad børnelitteratur er: i nogle oversigtsværker behandler forfatteren kun bøger, men hun mener at det i højere grad giver mening at tale om tekster for børn. Og endelig må man vurdere tidens barndomssyn - hvordan så idealbarnet ud, dengang et bestemt stykke børnelitteratur blev skrevet.

Nationalfølelsen er fremtrædende

Børnelitteraturhistorierne har ikke kun haft selve kunsten som deres emne og formål.

"Flere af værkerne indgår i et nationsbygningsprojekt, ikke mindst kommer nationalfølelsen meget til orde i de norske værker, hvor der bruges meget plads til at belyse hvorledes den norske børnelitteratur afgrænsede sig fra den danske, og hvordan de har været afgørende for udviklingen af det norske sprog", lyder Anette Østers analyse.

Anette Østers arbejde er resultatet af tre års studier, der vil indbringe hende ph.d.-graden. Og muligvis også international anerkendelse.

"Afhandlingen vil uden tvivl give genlyd i den internationale forskning, den er et relevant og nyttigt bidrag til børnelitteraturforskningen", sagde formanden for opponenterne, Gitte Ingerslev, der er lektor på DPU.

Og førsteopponenten, den svenske professor Boel Westin, forsikrede, at den danske afhandling helt sikkert vil blive nærlæst forud for arbejdet med at skrive den svenske børnelitteraturs historie, som det svenske børnebogsinstitut netop har fået bevilget penge til.