Priserne skal hædre syv af Danmarks bedste undervisere på de videregående uddannelser, heraf to på professionshøjskolerne, hvor bl.a. lærer- og pædagoguddannelserne bor.
"Det er vigtigt med undervisere, der engagerer de studerende og pirrer deres nysgerrighed, så de får endnu mere lyst til studiet - og får endnu mere ud af det", siger Ane Halsboe-Jørgensen (S) i en pressemeddelelse.
Priserne skal uddeles første gang i foråret 2020. De syv priser er på hver 500.000 kroner og består af en personlig hæderspris på 200.000 kroner og 300.000 kroner, som skal bruges på udviklingsaktiviteter, der understøtter et godt og engagerende undervisningsmiljø.
Det er ledelsen på den enkelte uddannelsesinstitution, der i samarbejde med de studerende indstiller kandidater til rektorkollegiet, som så beslutter, hvem der skal indstilles til priserne, oplyser ministeriet.
Ny minister vil prisbelønne fremragende undervisere på professionshøjskolerne
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.