Ny metode til læreres læring

Aktionsforskning kaldes metoden. Med udgangspunkt i en problemstilling fastlægger man en eller flere handlinger, man vil gennemføre, observerer dem, reflekterer og dokumenterer. Forskningen kan gennemføres med læreren eller lærerteamet som forsker eller med en forsker udefra tilknyttet. Forskere fra videncentret KLEO og CVU København & Nordsjælland har for overenskomstmidler fulgt aktionsforskningsprojekter på fem sjællandske skoler. Nogle lærere oplevede ikke projekterne som vedkommende eller interessante, og forskerne konkluderer da også, at aktionsforskning ikke er et universalmiddel, og at aktionsforskning skal udformes forskelligt fra skole til skole, fra situation til situation. Men konklusionen er også, at aktionsforskningen har styrket de fleste læreres kompetencer enten til at analysere og reflektere over egen praksis eller mere konkret til at handle på nye måder i klasseværelset. Resultatet har i høj grad været stolthed og øget arbejdstilfredshed.

"Før i tiden lavede jeg mere en køreplan for undervisningen. Vi har mere tænkt: Hvad skal vi lave med dem i dag? Og ikke så meget: Hvad skal de lære dag? Målet havde man nok i baghovedet, men det var ikke formuleret", fortæller en lærer på en af de skoler, som har arbejdet med aktionsforskning.

På et temamøde i Kolding i dag offentliggør forskerne Martin Bayer, Mette Burchardt, Jette Bøndergaard, Per Fibæk Laursen, Lise Tingleff Nielsen og Helle Plauborg forskningsresultaterne, som også er udkommet form af en rapport og et hæfte. Rapporten 'Læreres Læring - aktionsforskning i folkeskolen' fortæller om erfaringerne fra de fem projekter og om aktionsforskning og læreres læring mere generelt. Hæftet 'Læreres Læring - aktionsforskning i praksis' giver konkrete anvisninger til dem, der vil forsøge sig med aktionsforskning i skolen.