For første gang har politikerne skabt en læreruddannelse på baggrund af eksperternes anbefalinger. Sådan lyder det fra professor Jens Rasmussen, som sad i læreruddannelsens følgegruppe. Regeringens udspil lå meget tæt op ad gruppens anbefalinger, og den nye læreruddannelse, som regeringen blev enig med Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti om i fredags, ligger igen meget tæt op ad udspillet.
De pædagogiske og professionsrettede kompetencer er blevet styrket. Jens Rasmussen savner kun mere internationalisering og forskningsbasering, så den danske uddannelse kan komme på højde med udlandet.
»Jeg har sammen med Lars Qvortrup foreslået, at der bliver opstillet kriterier for, hvad der skal til for, at en professionshøjskole kan kalde sin læreruddannelse forskningsbaseret, men det element tog regeringen ikke med i sit forslag, og det er heller ikke kommet med i forliget. Det ville ellers være rigtig godt for uddannelsen og for landet, hvis læreruddannelsen var forskningsbaseret«, siger han.
Den skuffelse deler lærernes formand Anders Bondo
»Politikerne har så mange krav og ønsker til den danske folkeskole, og her har de haft en mulighed for at styrke hele fundamentet. I stedet har de bare rørt lidt rundt i gryden og taget de elementer, som var der i forvejen. Det giver ingen mening«.
De lærerstuderendes formand Tobias Holst er skuffet over, at politikerne ikke fjernede de forhadte begrænsninger på linjefagsvalget. Studerende er fortsat nødt til at vælge enten dansk eller matematik.
Adgangsbegrænsning og KLM
De store knaster i forhandlingerne har været faget kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab (KLM) og Venstre og Konservatives ønske om en kunstig adgangsbegrænsning. Her har oppositionen fået sat et tydeligt aftryk. Der bliver krav om et gennemsnit på syv fra studentereksamen, og nye talentforløb skal tiltrække studerende med særlige evner. Og selv om KLM bliver en del af det nye store fag pædagogik og lærerfaglighed, får det sine egne kompetencemål og sin egen eksamen.
Mindre frafald?
De lærerstuderendes formand Tobias Holst mener dog ikke, at adgangsbegrænsningen vil give nogen reel ændring. Ansøgere, som ikke har syv, kan gå til optagelsessamtale, og han er ret sikker på, at professionshøjskoler, som higer efter studerende, vil lukke de samme studerende ind.
Formanden for rektorforsamlingen Erik Knudsen så helst, at alle ansøgere kom gennem en optagelsessamtale.
»Man laver en kobling, hvor man sætter lighedstegn mellem den studerendes adgangsgivende snit, og om man bliver en god eller en dårlig lærer, og de to ting hænger i hvert fald ikke sammen«, siger han.
Men uddannelsesminister Morten Østergaard tror på, at optagelsessamtalerne vil mindske frafaldet.
»Det handler om at sortere dem fra, der alligevel holder op«, siger han.
Ny læreruddannelse skal sortere uegnede fra
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.