Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Ny historiepris til nytænkende og kreative lærerstuderende

En nystiftet pris skal fremover belønne bachelorprojekter, der forener historiefaget med nytænkning og kreative elementer. Den første prisuddeling finder sted i slutningen af september, og lærerstuderende kan endnu nå at blive tilmeldt konkurrencen.

Peter Riddersborg
Start debatten
2. september 2009, kl. 12:09

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Det er Gyldendal og HistorieWeb.dk, der er gået sammen om at uddele prisen 'HistorieWebbens Årsbachelor - for lærerstuderende'. Prisen bliver uddelt blandt de indsendte bachelorprojekter, som er blevet offentliggjort på HistorieWeb.dk inden midten af september, og bedømmelsen lægger blandt andet vægt på nytænkning og kreative elementer i opgaverne. Webredaktør hos HistorieWeb.dk Sten Larsen håber, at prisen vil være med til at stimulere hele tankegangen bag historieundervisningen.

Bachelorprojekt om narrativ historie

Bachelorprojekt om hermeneutisk dannelse

HistorieWeb.dk

"Bacheloropgaverne har klart en tendens til at være progressive i forhold til den almindelige historieundervisning. De er fremme i skoene og vil hele tiden forsøge at pege på nye veje. Derfor er bacheloropgaverne formentlig et godt spejl for, hvad der kan komme til at røre sig i udviklingen af historieundervisningen fremover", siger han til folkeskolen.dk

Inspiration for andre studerende

Allerede på nuværende tidspunkt kan man på historieweb.dk læse en række lærerstuderendes bachelorprojekter med historiefaglig tilgang. Blandt de nuværende aspiranter til den nye pris er bl.a. Sara Del Priores analyse af tv-serien Matador som eksempel på narrativ historiefortælling og Ulla Kugelbergs bachelorprojekt om hermeneutisk dannelse som vejen til verdensborgeren som pædagogisk ideal. Sten Larsen, der selv er bachelorvejleder på Læreruddannelsen Zahle, håber, at offentliggørelsen af opgaverne kan hjælpe andre studerende, når de selv skal i gang med bachelorprojektet.

"De lærerstuderende vil med fordel kunne bruge bachelorprojekterne som inspiration for egne opgaver. Det handler ikke kun om selve indholdet, men også om det at holde en god struktur i opgaven".

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Ny historiepris til nytænkende og kreative lærerstuderende

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS