Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Forskning

Ny forskning: Højtlæsning for de små giver udskolingselever læsesucces

"Når 10.-klassedrenge siger, at de glæder sig til næste time, så må man stoppe op", siger Monica Gundersen Mitchell om sit forskningsprojekt, hvor elever fra afgangsklasserne har forbedret deres læsekompetencer og -glæde ved at læse for børnehaveklassebørnene.

Foto: Istock/franckreporter
Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
Start debatten
1. marts 2019, kl. 15:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Erfaringer med højtlæsning, læsemestring, formidlingskompetencer, dannelse og ikke mindst læseglæde. Det er nogle af de resultater, Monica Gundersen Mitchell fra Universitetet i Stavanger har set elever få ud af et forsøg, hun gennemførte som led i sin ph.d. "Lesemøtet som arena for utvikling av litterær kompetanse".

Afhandlingen: Lesemøtet som arena forutvikling av litterær kompetanse

Universitetet i Stavanger

25 elever fra en norsk 10. klasse (svarer til dansk 9.) er blevet parret op med 1.-klasseelever (svarende til dansk børnehaveklasse), som de har mødtes med og læst højt for i tre sessioner hver. Efterfølgende har de store elever skrevet reflekterende tekster om læsningen, og de er blevet interviewet om deres oplevelser. Projektet viser meget positive resultater.

"Eleverne fik i studiet vist en helt ny side ved sig selv, som forbavsede både mig og deres lærer", fortæller Monica Gundersen Mitchell i en artikel på Universitetets hjemmeside.

Forskellige tilgange til teksten

Læsemøderne gjorde, at læsningen fik et konkret formål og det ansvar, der fulgte med, motiverede eleverne stærkt. Det samme gjorde de erfaringer de gjorde sig med formidling, hvor eleverne efterfølgende gav udtryk for, at de virkelig godt kunne lide ansvaret.

"Det har været meget lærerigt, fordi man må give så meget af dig selv til den lille unge", fortæller en afgangselev i rapporten.

Eleverne fortæller også, at det giver dem variation i undervisningen, hvilke de satte stor pris på. Og ud over selve læseglæden og følelsen af mestring, vurderer forskeren, at det har givet dem en række nye litterære kompetencer. De fik viden om billedbogen som litterær genre og om hvad det vil sige at læse litterært, fordi de skulle forstå, hvordan førsteklasserne forstod og levede sig ind i teksten. Studiet viste tydeligt, hvordan de store og små elever mødte teksten på forskellige måder.

"10.-klasserne er optagede af at læse teksten og formidle den, muligvis formet af et tilsvarende fokus i skolelivet. 1.-klasse-eleverne er mere visuelle. De kigger på billedet, stiller spørgsmål til det og har en mere udforskende tilgang. De yngstes store fokus på billederne, overraskede de ældste".

"Den slags erfaringer dannede grundlaget for det som i didaktik kaldes 'Læringsåbnende øjeblikke'. Øjeblikke, hvor muligheder for vækst og læring er særligt stor", fortæller forskeren.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Ny forskning: Højtlæsning for de små giver udskolingselever læsesucces

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS