"Det er enormt vigtigt at have lige så meget fokus på kvaliteten af kulhydrater som på kvaliteten af fedt. Vi har i mange år været meget fedtforskrækkede og haft stor fokus på at nedsætte indtagelsen af mættet fedt og mindre fokus på kvaliteten af kulhydrater", siger ernæringsforsker Marianne Uhre Jakobsen fra Klinisk Epidemiologisk Afdeling Århus Hospital til Ingeniøren.
Rugbrød nedsætter risiko for hjerte-kar-sygdomme
Hun har gransket en undersøgelse af 53.000 danskeres kostvaner og med et forskerhold konkluderet, at risikoen for at udvikle blodpropper i hjertet 33 procent, hvis man udskifter det mættede fedt med letoptagelige kulhydrater som hvidt hvedemel og sukker. Undersøgelsen viser også, at hvis man bytter fedtet ud med eksempelvis fuldkornsrugbrød falder risikoen for hjerte-kar-sygdomme.
"Det kan godt være, at danskerne har lyttet til rådet om at nedsætte indtaget af mættet fedt, men hvis vi bare har erstattet det med letoptagelige produkter som franskbrød, så har vi ikke vundet noget, men tværtimod tabt en del", siger Marianne Uhre Jakobsen.
Fødevarestyrelsen ændrer ikke kostråd
Fødevarestyrelsen har ikke planer om at ændre på kostrådene.
"Vi har ikke belæg for at advare mod franskbrød på dette tidspunkt", siger kontorchef i Fødevarestyrelsen Else Molander.
Ny forskning: Franskbrød er farligere end smør
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.