To italienske forskere, Elena Claudia Meroni og Giovanni Abbiati, har analyseret resultaterne af et EU-finansieret forsøg med ekstra undervisningstimer i matematik og italiensk for 10-11-årige i over 300 syditalienske skoler.
Forskerne fandt ud af, at piger, som fik ekstra matematiktimer, forbedrede både deres matematik- og deres italiensk-kompetencer - sidstnævnte formentlig som følge af forbedret selvtillid og motivation for læring. Men deraf kan man ikke lede, at flere skoletimer altid gavner. For de drenge, der fik ekstra italiensk-timer, blev både dårligere til matematik og også mindre glade for faget. De to forskere gætter på, at drengene har kompenseret for det ekstra engagement i italiensk ved at skrue ned for engagementet i matematik.
Forskere trækker tæppet væk under Antorini
Både drenge og piger blev gladere for italiensk af at få flere timer i faget, men det var kun pigerne, der faktisk klarede sig bedre fagligt.
"Køn overses ofte, men ser ud til at være en afgørende dimension, der skal indgå i forsøget på bedst muligt at målrette indsatserne", siger de i en pressemeddelelse.
Eleverne har svaret på en række spørgsmål om deres arbejdsindsats med videre, og forskerne konkluderer, at drengene i høj grad ser ekstra timer som en erstatning for hjemmearbejde, mens det for pigerne supplerer hinanden.
Resultaterne er offentliggjort i tidsskriftet Education Economics, Taylor&Francis - se link til højre.
Ny forskning: Flere timer styrker pigerne, ikke drengene
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.