Den 17. februar tiltræder den 48-årige Henrik Nepper-Christensen som ny departementschef i Undervisningsministeriet og bliver dermed afløser for Inge Thygesen.
Henrik Nepper-Christensen er uddannet cand.polit. og kommer fra en stilling som afdelingschef i Arbejdsministeriet. Han har også været aktiv i fagligt arbejde og blev i 1992 valgt som forbundsformand for Danmarks Jurist- og Økonomforbund.
- Vi har i Nepper-Christensen fået en vidt favnende embedsmand, der kan fastlægge mål, styring og kompetence på store politiske områder. Han er manden, der kan være med til at skabe begejstring og engagement i ministeriet, så alle yder deres bedste, når vi skal have revideret vores uddannelsessystem, så det passer til det 21. århundrede, siger undervisningsminister Ole Vig Jensen i en pressemeddelelse.
Ny departementschef
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.