Ny Dansk i Fjerde

Det er en stor, solid danskbog, Gyldendal her har udgivet. Den virker, som om den kan holde til mange ture op og ned af skoletasken - og det er ikke kun på grund af det kraftige bind, men især fordi der er mange dejlige tekster og billeder i, som man næppe bliver træt af at anvende i sin undervisning, selv om man skulle komme til at bruge den flere år. Men først og fremmest vil teksterne fange børnene. De er som i Dansk I Fjerde fra 1987 delt op i fire hovedtemaer: Barndommens land, Gæve guder og gamle kæmper, Fortællinger fra Grønland og Uhyggen breder sig. En væsentlig del af tekster og billeder er de samme som i den foregående, men blandt andet i afsnittet om Grønland er der her taget et uddrag af Thomas Frederiksens dagbogsblade og tegninger med. Det er et fint, autentisk indslag i Grønlandsteksterne. Blandt andre nye tekster og billeder kan nævnes Moby Dick som tegneserie, en reklameplakat for Davregryn og et herligt, uhyggeligt maleri af Ole Sporring.

Lidt ærgerligt er det derfor, at den gode bog er skæmmet af et par skønhedspletter. Det er uheldigt, at det ikke fortælles, hvornår bogens billeder og tekster udkom første gang. Særlig grelt virker det, når der om Herman Melville 'Moby Dick' bare står: Sesam 1980 - og om Selma Lagerlöfs 'Skiftningen' kun oplyses: Carlsen Forlag 1986. Man skal som lærer hurtigt kunne orientere sig om et romanuddrags, en novelles, et billedes alder. Og elever, der har lært noget om, hvilke oplysninger man kan skaffe sig ved at kigge på en bogs forside, registre og kolofon, vil måske gå rundt og tro, at Melville og Lagerlöf er nutidige forfattere.

Billedstoffet i denne udgave har fået mere plads end i 1987-udgaven, men det ændrer ikke ved det uheldige i, at gode malerier 'knækker', når de skal brede sig ud over to sider. Problemet er svært at løse, for alternativet - kun at lade dem fylde én side - betyder naturligvis et væsentligt mindre format. Bedst ville det være, om der i tilslutning til Dansk-systemet blev produceret nogle stordias med kunstbillederne. Farvegengivelsen af Rings Skærsommer-billede er desværre faldet mørkere, mere høstagtigt ud end originalen.

Det sidste lille hjertesuk gælder de svenske tekster. Det står højt og tydeligt i den nye skolelov, at nabosprogsundervisningen er dansklærerens ansvar. Så må det være rimeligt, når man udsender en ny udgave af et velkendt system, at man tager konsekvensen heraf. Hvad skulle der have været i vejen for at lade et par sider af Astrid Lindgrens 'Rasmus på farten' (med den fornøjelige svenske titel 'Rasmus på luffen') være på svensk?