Ny dansk i femte

Når 5.a bliver bedt om at tage deres danskbøger op af tasken, er der stor sandsynlighed for, at det er 'Ny dansk i femte', der lander på elevernes arbejdsborde. Serien 'Dansk i . . .' er blevet til 'Ny dansk i . . .', og en gammel succes ser ud til at kunne fortsætte på ny. Materialet er blevet både nyt og bedre og har som en umiddelbar kvalitet, at det er støttende og vejvisende, men også rummeligt og forholdsvis åbent over for den enkelte lærers indholdsvalg og fagdidaktiske muligheder.

Grundbogen indeholder følgende afsnit: 'I eventyrets verden', 'Bjarne Reuter - et forfatterskab', 'Indianernes land', 'Så er det forår!' og 'Seje piger og hårde drenge'. Bogen fremtræder æstetisk indbydende i sit udtryksfulde layout og med sine gode tegninger og billeder, der er trykt i fire farver. Tekstudvalget er varieret og rummer et stort udbud af genrer og udtryksformer, der appellerer til både oplevelse og fordybelse. Alle grundbogens tekster er indlæst på kassettebånd til særlig støtte for for eksempel svage læsere.

Arbejdsbøgerne følger grundbogens indholdsområder og har som intention at skabe sammenhæng og helhed mellem det mundtlige og det skriftlige arbejde. Arbejdsopgaverne strækker sig fra isolerede grammatiske kurser over niveaudelte diktater inspireret af retstavningsprøven til tekst- og billedarbejde af både kreativ og mere analytisk art. Arbejdsbøgerne indfører desuden eleverne gradvist i de forskellige faser i procesorienteret skrivning, blandt andet bliver elevernes samarbejde om tekstskrivning vægtet højt. Den faglige og pædagogiske kvalitet i arbejdsbøgerne er rimelig god. Det er kendetegnende, at opgaverne ikke flagrer til højre og venstre, men faktisk giver nogle sammenhængende udfordringer, som eleverne har mulighed for at blive klogere af.

Lærerens bog er ikke overraskende en omfattende metodisk vejledning til grundbogens indholdsområder og tekster og arbejdsbøgernes opgaver. De obligatoriske kopisider med indsætningsdiktater og forskellige opgaveskabeloner vil man heller ikke lede forgæves efter. Det er nu engang, som der er tradition for, at det skal være, men lærerens bog løfter sig alligevel over blot at være en metodisk grønspættebog for dansklæreren. Der er ikke kun gået manual og vejviser i lærervejledningen, den er i egentligste forstand et grundmateriale, som læreren kan udbygge og perspektivere enten ved egen hjælp eller ved at lade sig inspirere af de mange supplerende tekster, biografier, litteraturlister, arbejdsforslag med videre. 'Sådan kan der arbejdes med teksten', står der i indledningen til de forskellige arbejdsforløb i lærerens bog, kursiveringen er tilføjet her for at understrege den sympatiske pædagogiske åbenhed, der styrer materialet.

Det er også ved at blive en tradition, at lærervejledninger indlægger voluminøse faglige artikler på grundkursusniveau. Lærerens bog i 'Ny dansk i femte' har også medtaget faglige artikler - otte i alt - hvor man blandt andet kan gøre sig klogere på det skriftlige udtryk, på procesorienteret skrivning, på forældresamarbejde, IT og undervisningsdifferentiering, men ambitionen er ikke, at begyndere kan starte her. Artiklerne er korte og koncentrerede oversigter for lærere, der har deres faglige forudsætninger i orden.

'Ny dansk i femte' er fagligt og pædagogisk et materiale, der er kompetent, og som i alle henseender er godt nok, og som ved forstandig brug giver et kvalitativt fundament for undervisningen. Men på trods af det har selv dette materiale en didaktisk og faglig logik, der kan sætte strøm på nogle røde advarselslamper. Uden at underkende forfatternes gode vilje vil et system altid tendere at reducere brugerne til undervisningsmaterialeforvaltere frem for didaktisk ansvarlige lærere, det vil altid fremme en ekstern og centraliseret styring af undervisningens indhold og tilrettelæggelse, der kan underminere lærerens selvstændige planlægningskompetence, og det vil altid lægge sig inden for en mainstream-faglighed, fordi forlaget selvfølgelig gerne ser sine udgifter vende hjem igen sammen med et pænt overskud. Sigter man mod den brede midtergruppe, er der altid nogle, der falder ud og ved siden af. 'Ny dansk i femte' vil givetvis kunne fange eleverne i middelklasseskolerne i Egå og Højbjerg, men kan det også rumme eleverne i blokkvarteret i Århus nord eller den etniske mangfoldighed i skolerne i Århus vest, hvor børnene aldrig har hørt om 'Indianernes land', endsige beskæftiget sig med lyriske 'Forårslandskaber' i tekst og billeder?