I foråret indgik DLF og KL en ny central arbejdstidsaftale, hvor nogle dele af aftalen skal aftales lokalt. Arbejdstidsaftalen for børnehaveklasseledere, som blev indgået kort før jul bygger på den centrale aftale, men er tilpasset de opgaver som børnehaveklasselederne varetager.
"Vi har fået klasselærertid nu. Det har vi ikke haft før. For os er det vigtigt, at vi har en så lærerlignende aftale som muligt. Og den her aftale er mere og mere derhenad", siger Pia Tine Jessen.
Hun hæfter sig også ved, at der er opstillet nogle mulige scenarier for, hvad der sker, når børnehaveklassen bliver obligatorisk, og der skal være sprogscreening og sprogtest i børnehaveklasserne.
"På nuværende tidspunkt kender man ikke indholdet og udformningen af sprogscreeningen. Vi ved ikke, om det er børnehaveklasselederen eller en anden, der skal stå for det. Men med aftalen er børnehaveklasselederne sikret tid lige meget, hvordan sprogscreeningen ender med at være", siger Pia Tine Jessen.
Bestemmelserne er samlet
I den nye aftale er alle bestemmelser om den undervisning, som børnehaveklasseledere kan varetage, samlet et sted. Det gælder beemmelser om arbejde i skolefritidsordningen, som skoleassistent, varetagelse af pædagogiske støtteforanstaltninger og andre særlige hjælpefunktioner.
Arbejdstidsaftalen gælder fra starten af skoleåret 2009/10 i de kommuner, hvor kommunen og den lokale lærerkreds bliver enige om at arbejde efter den centrale aftale. Børnehaveklasselederne kan kun gå over til den nye aftale, hvis lærerne i kommunen gør det.
Ny central arbejdstidsaftale til børnehave-klasselederne
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.