Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Ny budgetaftale sikrer Faglighed For Alle

Børne- og ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF) er glad for, at de foreslåede besparelser på københavnske skoler kunne tages af bordet. Nu kan der komme gang i projekt Faglighed For Alle, som skal gøre byens skoler til landets bedste.

Niels Bjørn Pedersen
Start debatten
5. februar 2007, kl. 16:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Jeg har ventet på at få de besparelser væk, og det glæder mig, at vi i SF i samarbejde med Socialdemokraterne og de radikale fandt en løsning. Men det er skuffende, at de borgerlige partier ikke vil medvirke til at finde en løsning. Det er uansvarligt", siger han.

Bo Asmus Kjeldgaard peger på indenrigsminister Thor Pedersens (V) afvisning af at lade Københavns Kommune få dispensation fra det såkaldte serviceloft.

"Han skulle jo ikke yde tilskud, vi havde jo selv pengene. Han skulle bare give os lov til at bruge dem", siger Bo Asmus Kjeldgaard.

Også de borgerlige partier på rådhuset får kritk af børne- og ungdomsborgmesteren.

"V, K og DF nægtede at deltage i søndagens møde i økonomiudvalget, så det var de tre partier S, R og SF, der gennemførte budgetændringerne. De andre valgte ikke at være med. Så nu er vi måske i en situation, hvor blokpolitikken er tilbage på rådhuset", siger han med henvisning til, at de budgetter, der var besluttet indtil økonomiudvalgets ekstraordinære møde søndag eftermiddag, var vedtaget i enighed af alle partierne på rådhuset.

Lettelse blandt forældrene

Også i forældreorganisationen 'Brug Folkeskolen på Nørrebro' (BFN) er der glæde over, at besparelserne er væk.

"Vi er nu tilbage ved en situation, som er i tråd med det, politikerne lovede os i forbindelse med valget til borgerrepræsentationen", siger formand for BFN Gitte Jørgensen. Hun henviser til, at stemningen blandt både forældre og lærere mandag morgen var præget af stor lettelse over de nye budgetvilkår.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Ny budgetaftale sikrer Faglighed For Alle

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS