En ny bog, 'Grundsten til en ordblindevenlig skole', giver et indblik i den struktur og pædagogik, ordblinde elever har brug for, hvis de skal udvikle sig optimalt. Bogen er skrevet af Birgit Dilling Jandorf og Karl-Åge Andreasen, som begge har mange års erfaring på feltet, og et af deres budskaber er, at alle lærere har et ansvar for, at ordblinde elever får udbytte af undervisningen.
"Vi har skrevet bogen for at give en alsidig introduktion til begrebet ordblindhed: Hvordan vil vi møde ordblinde elever i skolen, hvordan påvirker ordblindhed barnet og familien, hvordan kan skolen teste og undervise eleverne og ikke mindst: Hvordan skaber man en fælles målsætning om et ordblindevenligt læringsmiljø? Derfor vil vi gerne nå ud til hele skolens personale og til forældre med børn med ordblindhed", siger Birgit Dilling Jandorf fra konsulentfirmaet Huset Jandorf.
Begrebet ordblindevenlig opstod i England i 1990'erne som et resultat af, at undervisning og støtte til ordblinde elever var meget mangelfuld. I 2005 tog Norge begrebet til sig, mens det først for nylig er kommet til Danmark.
Ildsjæl får skoleledelsen på banen for at sikre en vellykket proces
I dag er 137 skoler i Norge certificerede som ordblindevenlige. Blandt de ti kriterier er, at skoleledelse og personale er enige om, at netop deres skole skal have en målsætning om at blive dysleksivenlig. Samtidig skal skolen sikre, at medarbejderne forbedrer deres kompetencer i henholdsvis læse- og skrivevanskeligheder og læse-skriveteknologi.
Ifølge en norsk undersøgelse fra 2016 har skoler, der er på vej til at blive ordblindevenlige, en ildsjæl, som ser værdien i at få inddraget skolens ledelse i processen. Det er en vigtig pointe, for skoleledelsen er et centralt omdrejningspunkt, fremhæver Birgit Dilling Jandorf.
Ny bog hjælper faglærere til at inddrage ordblinde elever i deres undervisning
"Alle de norske ildsjæle kommer fra det specialpædagogiske felt og ser en værdi i, at skoleledelsen er med i forandringsprojektet, fordi det er hele skolen, som skal arbejde på at blive ordblindevenlig, siger hun og peger på, at i Danmark kan ildsjælen være en læsevejleder, en ordblindelærer eller en anden resurseperson, som har viden om ordblindhed og virksomme indsatser.
Altid godt at ledelsen gør ambitionen synlig
Ildsjælen skal sørge for, at alle tiltag på skolen spiller sammen, så det ikke er den enkelte ordblinde elev, som skal fortælle naturfagslæreren, at teksterne skal være digitale.
»Du behøver ikke at være ekspert for at hjælpe ordblinde elever«
"Det er vores erfaring, at der ikke bliver tænkt bredt nok på skolerne herhjemme. Læsevejlederne har et særligt ansvar for ordblinde elever, men faglærerne skal også kende til ordblindhed. Derfor er tanken bag ordblindevenlighed, at det ikke alene er ildsjælens ansvar, men et fælles ansvar for alle på skolen", siger Birgit Dilling Jandorf.
Skoleledelsen skal involveres, fordi den har magt og kompetence til at træffe beslutninger.
»Dejligt, når lærerne spørger til min ordblindhed«
"Det er også ledelsen, som beslutter, hvilken støtte eleverne skal have på skolen. Skoleledelsen skaber tryghed for de ansatte, og det er nødvendigt, også for at kunne informere om den ændrede praksis, der skal til. Det er altid godt, at skoleledelsen synliggør ambitionen om den ordblindevenlige skole, hvor man flytter fokus fra den enkelte ordblinde elev til den støtte, som er god for alle elever".
Faglærere kan tilgodese ordblinde elever i netop deres fag
Den ordblindevenlige skole anerkender, at eleverne ikke kun er ordblinde i dansk. De skal også kunne læse i matematik. De er kort sagt ordblinde i alle fag, og derfor er det afgørende, at lærerne både ved, hvad de stiller af læse- og skrivekrav i deres fag, og hvordan de kan tilrettelægge deres undervisning, så ordblinde elever har en chance for at følge med.
"Lærerne skal også vide, at de ikke skal bede ordblinde elever om at læse højt. De skal være åbne om elevernes vanskeligheder", siger Birgit Dilling Jandorf, som har et bud på, hvad der skal til for at geare faglærere til at få ordblinde elever involveret i undervisningen.
Ny guide viser vej til ordblindevenlig didaktik
Fra 2018 og to år frem var hun med til at gennemføre projektet 'Guide til ordblindevenlig didaktik i skolen'. Det gik ud på at give ordblinde elever i 3. til 9. klasse i Fredensborg og Solrød Kommuner bedre mulighed for læring i almenundervisningen. Derfor blev læsevejledere opkvalificeret til i samarbejde med faglærere at udvikle en ordblindevenlig didaktik.
"I projektet afprøvede vi, hvordan lærerne kan få den nødvendige viden. Det skete blandt andet med en årlig temadag på skolen med oplæg om ordblindhed og med tid til, at faglærerne kunne drøfte, hvordan de kan sikre, at elever med ordblindhed får endnu mere udbytte af undervisningen i netop deres fag", fortæller Birgit Dilling Jandorf.
Ordblinde har også brug for at blive mødt med forventninger
Der skal mere end en temadag og en efterfølgende drøftelse i fagteamet til at klæde lærere på til opgaven med ordblinde elever, så i projektet gav læsevejlederne i de to medvirkende kommuner kollegacoaching.
"Læsevejlederne observerede faglærerne i klasserne og talte med dem om, hvad de kunne gøre anderledes. Der skal et langt forløb til, fordi der er tale om en anden måde at tilrettelægge undervisningen på", siger Birgit Dilling Jandorf.
Podcast-serie sætter fokus på ordblindevenlige skoler
En ordblindevenlig skole rammer en bred elevgruppe, fordi didaktikken karakteriseres ved struktur, systematik, opfølgning og evaluering.
"Det gavner alle elever, at læreren begynder lektionen med at fortælle, hvad de skal lave, hvordan de skal udføre aktiviteterne, og hvad målet er. Når det gælder ordblinde elever, er det særlig godt, hvis læreren også fortæller, hvad klassen skal lave i morgen. Den klare struktur er vigtig", siger Birgitte Jandorf og peger på, at lærere skal have høje forventninger til alle elever.
Det går fremad for ordblinde elever - men ikke i alle fag
"Hvis din sproglærer ikke tror på, at du er i stand til at løse opgaven, føler du dig ikke værdifuld. Elever spejler sig i lærerens forventninger, og positiver forventninger fører til en tro på, at du kan. Det gælder også for ordblinde elever", siger hun.
Ingen kender antallet af ordblindevenlige skoler i Danmark
Der er ingen opgørelse af, hvor mange ordblindevenlige skoler der aktuelt findes i Danmark, for i modsætning til i Norge findes der ingen national certificering.
Begrebet "ordblindevenlig skole" breder sig i det danske skolelandskab
"Det ville være dejligt, hvis vi kunne blive enige om nationale retningslinjer. Med bogen giver vi et bud på, hvad der skal til for at arbejde med begrebet ordblindhed. Der kan godt være modstand mod begrebet, for man kan mene, at en god skole er ordblindevenlig i sig selv, men jeg ser gerne, at vi arbejder hen imod en certificering", siger Birgitte Dilling Jandorf
Grundsten til en ordblindevenlig skole, af Birgit Dilling Jandorf og Karl-Åge Andreasen, Akademisk Forlag, 220 sider, kr. 349,95.
Du kan læse mere om at planlægge temamøde om ordblindhed med gruppedrøftelser i skolens fagteam via nedenstående link til emu.dk:
Ny bog guider skoler til at blive ordblindevenlige
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.