Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Ny aftale: Større fleksibilitet til lærerne på Bornholm

Lærerne på Bornholm får for første gang en lokal arbejdstidsaftale, der som minimum sikrer lærerne fem timer om ugen til forberedelse og skole-hjem-samarbejde. Lærerne bestemmer selv, hvor og hvornår timerne skal placeres.

Julie Yapa Sørensen
1 kommentar
25. maj 2018, kl. 15:47

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

1 kommentar

Der blev i går indgået en lokalaftale mellem Bornholms Regionskommune og Bornholms Lærerforening. Formålet med lokalaftalen er at forbedre trivsel og arbejdsmiljø ude på skolerne.

Lokalarbejdstidsaftale på Bornholm

Aftalen betyder blandt andet. at lærerne får mere fleksibel forberedelsestid.

"Det er en udgiftsneutral aftale. Lærerne får ikke mere tid til forberedelse, men de får sikret større fleksibilitet. Kravet om tilstedeværelse bliver opblødt", siger formand for Bornholms Lærerforening Christian Faurholdt Jeppesen.

"Jeg håber, at den del af aftalen vil betyde større arbejdsglæde hos lærerne. De bliver vist en vigtig tillid af arbejdsgiverne, der jo siger 'i kan godt administrere den arbejdstid selv, det tror vi på. Og i bestemmer selv, hvor og hvornår, de lægger den".

Han mener, at det er vigtigt for lærerne, at de selv kan lægge deres arbejdstid, der hvor det giver mening for dem. Den øgede fleksible arbejdstidstilrettelæggelse har til formål at skabe bedre trivsel, arbejdsmiljø og højere kvalitet i undervisningen.

Det er første gang lærerne på Bornholm får en decideret lokalaftale. Det glæder Christian Faurholdt, at Bornholm får en arbejdstidsaftale, men også at det sker på nuværende tidspunkt, hvor den nationale afstemning om OK18-forliget er gået i gang.

"En del af forliget handler om, at det lokale samarbejde skal højnes, hvilket vi nu har bevist, at vi også mener her på øen. Det er vigtigt. Det håber jeg også vil have indflydelse på overenskomstresultaterne, så dem, der kunne være i tvivl om at stemme ja eller nej, vil rykke længere mod et ja. Vi anbefaler i hvert fald at stemme ja, siger kredsformanden for Bornholms Lærerforening".

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Ny aftale: Større fleksibilitet til lærerne på Bornholm

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS