Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Nu skal jeg endelig undervise i tysk

Laura, Katrine og Katrine skal alle tre til at undervise i tysk. Laura Vilstrup Lauritsen og Katrine Meiner fordi de skal i praktik i tysk fra læreruddannelsen, og Katrine Vinther Nielsen, fordi hun efter 20 år som lærer endelig får muligheden for at få undervise i tysk. De glæder sig alle tre, men har også en bekymring.

Foto: Pernille Aisinger
Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
1 kommentar
16. august 2023, kl. 19:30
1 kommentar

”Da jeg begyndte på læreruddannelsen, havde jeg en opfattelse fra folkeskolen af, at tysk var et meget stringent 'kasserollefag'”, fortæller Katrine Meiner, der læser til lærer på Københavns Professionshøjskole.

Men en dag var hun til en fagcafe, hvor en underviser talte om tysk som fag.

”Hun fortalte, hvordan tysk kan åbne en sproglig verden, hvordan man kan få autentiske historier på modersmålet, og hvordan man kan undervise i alle mulige spændende emner, som man ikke kan få med i matematik eller musik. Og nu er jeg blevet så forelsket i faget”, fortæller Katrine Meiner, som valgte tysk som fag og nu er så langt, at hun er på vej ud i praktik.

Laura Vilstrup Lauritsen, som går på samme hold, valgte tysk, fordi hun selv syntes, det var et fedt fag i folkeskolen.

”Jeg blev fanget af det allerede dengang. Jeg har været meget med min familie i Tyskland, og min far taler det flydende. Det er et land med en spændende historie og kultur, så da jeg fandt ud af, at jeg ville være lærer, så vidste jeg med det samme, at jeg skulle have tysk”, fortæller hun.

Laura Vilstrup Lauritsen og Katrine Meiner har begge valgt tysk på læreruddannelsen og er lige på vej ud i deres første praktik i tysk Pernille Aisinger

Har undervist i fransk og først nu i tysk

De to studerende skal begge i praktik i tysk nu her efter sommerferien, og de glæder sig meget til at skulle prøve kræfter med at undervise i sproget.

Det samme gør Katrine Vinther Nielsen, som underviser på Beder Skole i Aarhus Kommune. Hun har været lærer siden 2001 og har undervist mange år i fransk, som hun har været superglad for, men hun ville også gerne det tyske.

”Nu får jeg efteruddannelse i tysk og skal endelig begynde at undervise i det i det nye skoleår, og det glæder jeg mig meget til. Jeg flyttede selv til Sønderjylland som barn, og derfor ved jeg også, at selv om tysk er tæt på dansk og nogle vil sige, at det er meganemt, så skal vi også huske at starte med babysteps, for det er stadig et andet sprog, som man skal have tid til at lære”, siger hun.

Læs også

Prøverne går ud over samtaletræningen i tysk og fransk

Håber, jeg kan undervise funktionelt

For Katrine Vinther Nielsen handler sprogundervisningen både i fransk og i tysk om at åbne en verden for børnene.

”Jeg vil gerne vise dem, at sprog faktisk giver forståelse, så vi i starter stille og roligt, så det føles rart”.

De to lærerstuderende er blevet undervist i tysk som funktionelt og kommunikativt sprog, hvor grammatikken ikke fylder for meget.

”Jeg taler ikke tysk helt flydende, men jeg valgte det alligevel, for det er helt okay, at man ikke kan det til punkt og prikke. Det handler om at formidle og skabe glæde hos de danske elever, og det er vigtigt, at de ikke kun lærer engelsk”, siger Laura Vilstrup Lauritsen.

Både hun og Katrine Meiner er lidt nervøse for, hvilket syn på faget de lærere, de skal ud i praktik hos, har.

”Jeg kan godt frygte, at vi kommer ud og møder lærere, som har det samme syn på tysk som min egen tysklærer i skolen og ikke har en grundforståelse for mit sprogsyn, så jeg ikke får friheden til at prøve den tyskundervisning af, som jeg ser som ideel”, siger Katrine Meiner.

Hun er kommet til at se tysk på en helt ny måde, som sjovt og spændende og faktisk meget ligetil.

Læs også

Blog

Blog: DARUM DEUTSCH til Participatorisk Paneldiskussion

Carl Kinze

”Det er en helt ny verden, som kan give noget andet til mig, og som jeg gerne vil give videre. Jeg vil gerne at sproget er funktionelt – men skal lære det for at kommunikere med andre mennesker - så jeg vil gerne have meget fokus på mundtlighed, og jeg kan godt være nervøs for, hvordan jeg skal tage den samtale med en lærer, som måske har et helt andet syn på hvad der er vigtigt”, siger Katrine Meiner

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Nu skal jeg endelig undervise i tysk

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS