Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Nu skal det undersøges, hvordan lærerne underviser i kristendomskundskab

Hvordan underviser folkeskolens religionslærere egentlig i praksis? Det har tre forskere sat sig for at finde ud af med et nyt forskningsprojekt, der også omfatter en spørgeskemaundersøgelse blandt lærerne.

Foto: Hanne Hellisen
Erik Bjørn Møller
1 kommentar
26. januar 2022, kl. 11:30

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

1 kommentar

Folkeskolens kristendomskundskab er jævnligt fløjet under radaren i de seneste mange år.

Deltag i undersøgelsen

For når politikerne har fokuseret på at løfte fagligheden i folkeskolen, har det først og fremmest omfattet de store fag som for eksempel dansk og matematik.

Den manglende viden om, hvordan undervisningen i kristendomskundskabstimerne egentlig spænder af anno 2022, skal et nyt forskningsprojekt nu råde bod på. En forskergruppe, der er tilknyttet Center for Grundskoleforskning ved Syddansk Universitet, er gået i gang med at undersøge, hvad "der rører sig i faget og undervisningen" med det formål at understøtte videreudviklingen af faget gennem ny viden.

Spørgeskema til lærerne

For rent faktisk ved vi i dag ikke meget om, hvilke didaktiske undervisningsmetoder, religionslærerne reelt set bruger i deres undervisning, forklarer en af de tre tilknyttede forskere Jes Heise Rasmussen, Ph.d. Førsteamanuensis ved Institutt for lærerutdanning i Trondheim i Norge.

"Vi kan jo undervise dem meget på læreruddannelserne, men hvad er det egentlig, de bruger i praksis? Det er det, det kort handler om. Så på den måde er det virkelig grundforskning. Vi har ikke mange antagelser, men vi vil gerne danne os et billede og så følge op med nogle kvalitative studier bagefter", siger Jes Heise Rasmussen.

For at blive klogere på hvad der rent faktisk sker i klasselokalerne i kristendomskundskabstimerne, har forskerne også udformet et spørgeskema, som de håber flest mulige religionslærere vil besvare. Spørgeskemaet besvares via et link under artiklen. Ifølge Jes Heise Rasmussen er det bl.a. strukturelle rammer, der er medvirkende til, at kristendomskundskab er så underbelyst i den danske folkeskole.

"Religionsfaget er udfordret, fordi det på den ene side er et meget stort fag, fordi det er på næsten alle skolens årgange. Men samtidig er det et meget lille fag - med ugentlig praksis. Og så har der de sidste 10 år været meget fokus på forskellige løft af skolen, og de har jo af gode grunde været fokuseret på de store fag", siger Jes Heise Rasmussen - og tilføjer:

"Dér falder religion nogle gange lidt under radaren, og det synes vi jo er en enorm skam. Det er i den grad et relevant og interessant fag, og derfor giver det god mening at danne sig nogle øjebliksbilleder af, hvad der sker lige nu - og hvordan det kunne spille tilbage på uddannelsen af religionslærere på læreruddannelserne".

Ud over Jes Heise Rasmussen består forskergruppen af Karna Kjeldsen, Ph.d., lektor, Professionshøjskolen Absalon og ekstern lektor på religionsstudier på SDU, og Søren Sindberg Jensen, Ph.d., lektor, Institut for Kulturvidenskaber, SDU.

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Nu skal det undersøges, hvordan lærerne underviser i kristendomskundskab

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS