Kredsformand Dan Madsen understregede i sin beretning til de 68 medlemmer af Christiansfeld-Haderslev Lærerkreds, der var mødt op til generalforsamling på Favrdalskolen i Haderslev i sidste uge, at det ikke drejede sig om overenskomstresultatet, der netop var blevet behandlet på et møde for tillidsrepræsentanter. Men det er ikke til at holde tingene adskilte, og formanden er da også selv den første til at tage sagen op.
Medlemsundersøgelsen viste, at lærerne ikke ønsker decentral løn, og kongressen i 1996 slog fast, at vi vil af med den. Alligevel beslutter et flertal i hovedstyrelsen at sige ja til et resultat, der indeholder decentrale midler, siger han, samtidig med at han erkender, at medlemmerne har givet udtryk for, at den decentrale løn ikke er et konflikttema.
- Et andet skræmmende element i den decentrale løn er, at det nu også er muligt at bruge den til udgifter i forbindelse med kurser, det vil sige transport, kursusafgift, kursusmateriale og så videre. Om to eller fire år bliver det tiden, og så betaler vi selv med lønkroner for den nødvendige efteruddannelse, fortsætter han.
Decentral løn er temaet, for beretningens Overenskomst 97-del, men Dan Madsen kommer også ind på andre sider af overenskomsten.
- På trods af, at holdningen i foreningen hidtil har været, at nye lønformer først skulle indføres efter en grundig medlemsdebat, så går skolelederen over til nye lønformer, og der er indgået en rammeaftale om, hvordan nye lønformer kan skrues sammen for lærere.
I kredsbestyrelsen er de otte medlemmer enige om at sige nej til overenskomstresultatet, men der skal ikke snakkes ja eller nej på generalforsamlingen, mener man. Et flertal nøjes derfor med at komme med et forslag til en resolution, der bebrejder hovedstyrelsen, at der er decentral løn med, og som opfordrer den til at intensivere bestræbelserne på at afskaffe den.
Næstformand Bent Hansen ville egentlig helst have haft en anderledes skrap resolution, men på mødet med tillidsrepræsentanterne forleden kunne den ikke vedtages i enighed, og han nøjes derfor med at foreslå et par ændringer. Der skal stå, at hovedstyrelsens flertal har accepteret et resultat, hvor den decentrale løndel er steget, og at DLF's ledelse bør efterleve de ønsker, medlemmerne har, og de beslutninger, som kongressen tager.
- Overenskomstforslaget indeholder kun kosmetiske ændringer, når det gælder den decentrale løn, og det er ikke nok for lærerne. Man siger, at får vi ikke forhandlet pengene hjem lokalt, så får vi dem tilbage på landsplan, og det betyder, at andre, der er mere positive over for decentral løn, kan tage dem, så kan der blive meget lidt tilbage til os.
Egon Skov Kristensen fra kredsstyrelsen advarer imod, at decentrale midler kan bruges til nye tiltag i folkeskolen.
- Det er ikke vores opgave at betale for den slags. Det er groft at tage af vores løn. For tre, fire måneder siden udsendte hovedstyrelsen en pjece, hvor der står, at decentral løn ikke fremmer kvaliteten i lærernes arbejde, snarere tværtimod. Derfor har jeg svært ved at få tingene til at hænge sammen, siger han.
Ved de tre langborde glipper koncentrationen. Der har været snakket om to resolutioner og en ændring. Hvad snakkes der præcist om?
Erik Toft Andersen fra Christiansfeld Skole kender svaret:
- Vi diskuterer to ekstremt høflige formuleringer, og det er der ingen grund til, hvis vi havde hovedstyrelsen til at tage det, vi siger, alvorligt.
Lis Nissen fra Favrdalskolen:
- Det er en utrolig holdning at spørge os, om vi mener det, vi siger. Mener vi det 99 procent eller 98 procent?
Det er lige før, man for alvor finder det tunge skyts frem, men så beder Elver Sørensen, Hertug Hans Skole, om ordet. Han var en af de tillidsrepræsentanter, der ikke kunne gå ind for kredsstyrelsens første skrappe resolution.
- Man kan ikke bebrejde hovedstyrelsen, at den har sagt ja til overenskomstresultatet. Der er opnået det positive, at den decentrale løndel er blevet splittet op på organisationer, og man kan ikke sige, at de ikke har forsøgt at komme videre.
Ulla Andersen, der er tillidsrepræsentant på Starup Skole, bakker sin kollega op og understreger, at det ikke gælder om at sige ja eller nej til overenskomsten på generalforsamlingen. Det synspunkt tilslutter kredsformanden sig, og han foreslår, at man enes om at vedtage kredsstyrelsens resolution med Bent Hansens ændringer. Alle stemmer for.
Jan Kaare er freelancejournalist
Nu skal der siges nej
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.