Søg, vælg og afspil. Så nemt er det fremover, lover CFU'erne, der har udviklet den nye streamingservice i samarbejde med firmaet Dantek.
"Skolerne har i den grad fået øjnene op for at bruge tv og film i undervisningen, og derfor er det vigtigt, at lærerne let og hurtigt kan få fat i relevant materiale. Derfor tilbyder vi nu størstedelen af vores samling med levende billeder via streaming, så lærerne kan få nem adgang til undervisningsmaterialet med kun et par klik. Det hele foregår i det univers, de kender i forvejen. Eneste forskel er, at i stedet for at få tilsendt en dvd, så kan de nu afspille fx tv-udsendelser med det samme", forklarer leder af Center for Undervisningsmidler på professionhsøjskolen UCC i København Bjørn Ilsøe.
Kort vej fra forberedelse til visning
"Ventetiden er elimineret, så man hurtigt kan finde relevant materiale i takt med, at en ny idé opstår eller aktuelle begivenheder indtræffer. Udvælgelsen af materiale bliver også opgraderet, fordi man med det samme kan se bidder af flere forskellige udsendelser indenfor emnet, inden man beslutter sig for, hvad der bedst egner sig til visning i klasseværelset næste dag".
CFU'ernes nye service tilpasser visningskvaliteten for filmene til forholdene på den enkelte skole, og derfor vil de fleste skoler være teknologisk gearet til at kunne vise filmene. Der vil dog fortsat være mulighed for at købe og låne dvd'er.
Skolerne betaler i dag årsabonnement for at have adgang til at låne film fra CFU'erne - det samme abonnementsafgift dækker den nye streamingtjeneste. Derudover forudsætter visning af film og tv i undervisningen, at skolen har aftale med Copydan AVU-medier.
Nu kan tv til undervisningen hentes på nettet
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.