Nu kan læsesvage elever få støtte til læse-afgangsprøven

Undervisningsministeriet har ellers længe afvist at tillade brug af oplæsning, men henvendelser fra blandt andet Landsforeningen af Læsepædagoger har fået Bertel Haarder (V) til at genoverveje sagen.

"Skolerne kan herefter give tilladelse til, at elever anvender digitale og/eller syntetiske oplæsningsprogrammer ved den skriftlige prøve i dansk/læsning. Det vil være en afgørende forudsætning, at elever, som anvender disse hjælpemidler til prøven, også anvender dem i den daglige undervisning", skriver Bertel Haarder til foreningen.

Læsepædagogernes formand, Gert Niemann, er glad for svaret. For alternativet havde været, at mange elever med svære læsehandicap som for eksempel dysleksi havde været nødt til at søge om fritagelse for prøven.

"Elever med dysleksi kan sagtens forstå indholdet og besvare spørgsmålene i teksten, hvis blot de får læst den højt, så ændringen kommer til at betyde, at flere vil gå op i læsning. Jo flere vi kan få til at gå op desto bedre, for de unge skal ofte stille med karakterer for at komme ind på en ungdomsuddannelse", siger Gert Niemann.

I den oprindelige plan var den nye afgangsprøve i læsning slået sammen med prøven i retskrivning, men nu har Bertel Haarder skilt prøverne ad. Skriftlig dansk omfatter desuden en prøve i skriftlig fremstilling, men i og med at der gives en selvstændig karakter for hver af de tre delprøver, kan eleverne blive fritaget for en eller flere af dem, skriver undervisningsministeren til Landsforeningen af Læsepædagoger. Han forventer dog kun, at det sker for en meget lille del af eleverne i folkeskolens 9. klasse.

Også muligheden for fritagelse for hver enkelt prøve hilser Gert Niemann velkommen.

"Det er ingen grund til at sende stærkt læsesvage elever op i retskrivning, for det kan kun føre til et nederlag", siger han.

Layout bliver gjort bedre

Bertel Haarder erklærer sig også enig i foreningens forslag om at forbedre opgavehæftets layout. Alt andet vil også være uanstændigt, mener Mogens Jansen, der tidligere har været med til at udarbejde retskrivningsprøverne for Undervisningsministeriet.

"Opgaverne svarer til, hvad elever i 9. klasse skal kunne, men layout, typografi og det visuelle udtryk er ringe. Teksterne skal ikke være lettere at læse, men de skal ligne det, de foregiver at være. Ingen aviser sætter kronikker op i spalter på 17 centimeter, for så bliver de ikke læst", siger Mogens Jansen.

Han skrev spontant til Bertel Haarder og gjorde opmærksom på problemet, da han så, hvordan hæftets 14 sider er fyldt med brede spalter.

"At teksterne løber ud i én pærevælling er måske det, der kraftigst selekterer de 20 procent dårligste læsere. Man kan ikke tillade sig at sende den slags ud. Det tager tid at lave prøver, så spørgsmålet er, om man kan nå at lave visuelt anstændige prøver til sommer, men jeg håber det", siger Mogens Jansen.

Bertel Haarder har overladt det til opgavekommissionen og fagkonsulenten at gøre noget ved sagen.