Ministeriet for Børn og Undervisning lancerer nu en iPad-app ved navn "MBU". I forhold til ministeriets normale hjemmeside, er mængden af indhold i app'en skåret ned og prioriteret.
iPad-brugerne får via app'en adgang til nyheder, web-tv og publikationer fra ministeriet, heriblandt faghæfter med Fælles Mål.
Baggrunden for lanceringen af app'en er, at stadig flere brugere besøger ministeriets hjemmeside via iPad.
Det er et arbejdsredskab Karsten Klokkerholm er it-vejleder på specialskolen Firkløverskolen ved Randers og ivrig iPad-bruger.
Firkløverskolen er et Viso-certificeret videncenter, som blandt andet skal vejlede andre på området. For at være på forkant med it-udviklingen, startede Karsten Klokkerholm for nogle år siden et iPad-projekt på skolen.
It-vejledere savner mål for brugen af digitale læremidler
"Selv bruger jeg primært ministeriets hjemmeside, når der skal skrives elevplaner og årsplaner. Det er lovgrundlaget for det, vi som lærere går og laver, så når jeg skal finde en paragraf, så bruger jeg hjemmesiden," siger Karsten Klokkerholm.
Han lægger dog vægt på, at iPad'en bare skal ses som et redskab, og at det vigtige er, at informationerne fra ministeriet bliver let tilgængelige på en ny platform.
"Jeg synes egentlig at alle, både forlag og ministerierne har en opgave i at gøre deres ting tilgængelige på alle platforme. Og så er det lige meget om man sidder med en telefon, en iPad, eller en anden tablet-computer," siger han.
iPad og app er hypede modeord Ministeriet for Børn og Undervisning oplyser, at deres app hurtigst muligt vil blive eksporteret til Android-baserede tablet-computere.
2020: Hvis iPad er svaret, hvad er så spørgsmålet?
Men selvom Karsten Klokkerholm selv er stor tilhænger af iPad, undrer han sig over, at Ministeriet for Børn og Undervisning ikke med det samme lavede et produkt i det nye programmeringssprog HTML 5, som kan bruges på samtlige platforme og tablet-computere. En app kan som bekendt udelukkende bruges på iPad.
"Det handler altid om iPad. Men hvis man kigger på for eksempel skolernes økonomi, så kunne de da komme noget længere ved at købe andre tablet-computere. Jeg kan selv godt lide iPad, og jeg synes, der er noget rigtig godt undervisningsmateriale, og brugervenligheden er høj. Men jeg er mere tilhænger af en løsning som kan bruges på alle platforme," siger han.
I det hele taget giver han ikke meget for den store fokusering på iPad og app, som han mener, kan fjerne fokus fra didaktikken.
"Det virker til, at folk - også ude i kommunerne - bare tænker 'hey, nu hedder det iPad og så skal vi have en app.' Altid noget med en app. Det er blevet et hypet modeord," siger han.
Karsten Klokkerholm nævner den store eksterne interesse for Odder Kommunes iPad-projekt, som eksempel.
"Det virker som om alle tænker 'nu har samtlige elever i Odder Kommune en iPad, og så skal vi alle sammen følge med i, hvad der sker der.' Lige nu er iPad og app bare vildt hypet, men det er jo didaktikken, der skal være det bærende," siger han.
Nu kan du læse Fælles Mål på din overhypede iPad
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.