Nu hedder det frås - ikke fråds

Der er ikke udsigt til en ny majonæsekrig i stil med den, der hærgede avisernes læserbrevsspalter, da den første udgave af bogen i 1986 angav en lang række dobbeltformer i stil med den nævnte ingrediens til rejesalat. Ifølge sprognævnets formand, Erik Hansen, er formålet med en hel del af ændringerne i denne udgave at reducere antallet af valgfri dobbeltformer. Nævnet har simpelthen registreret hvilke former, der er slået an, og angiver herefter disse som de rigtige.

Til gengæld er 23 ord gået ud af sproget, først og fremmest på grund af den politiske udvikling i verden. Således er hverken betegnelserne DDR eller Sydyeminitisk med i den nye ordbog.

I det hele taget forholder nævnet sig nøgternt registerende til alle sprogets facetter:

“De uartige ord, der hører med til kulturarven, er taget med,” sagde Erik Hansen ved præsentationen af bogen. “Det skal ikke ses som sprognævnets anbefaling, men de er medtaget af på grund af deres fremmarch og betydning for nationallitteraturen,” pointerede han.

Såvel Politikens Forlag som Gyldendal præsenterede samme dag deres bud på en retskrivningsordbog. Ved folkeskolens afgangsprøve er der valgfrihed mellem de tre retskrivningsordbøger. Alle tre forlags bøger findes også på cd-rom.