"Politikerne er stort set enige om, at uddannelsen skal bygge på modellen fra Fyn, hvor unge udviklingshæmmede får tilbudt en treårig uddannelse, der med en blanding af socialt og beskæftigelsesmæssigt indhold forbereder dem til voksenlivet", fortæller kontorchef Finn Christensen fra kontor for specialundervisning i Undervisningsministeriet.
Intet i lovgivningen hindrede de gamle amter i at oprette tilbud til de unge, og der fandtes stort set også tilbud alle steder. Kommunerne har overtaget ansvaret for uddannelserne, men de er meget forskellige. Nogle varer for eksempel tre år, andre kun to år.
"På samme måde bliver nogle unge undervist på fuld tid, andre steder er timetallet betydeligt mindre. Nu får de lige som alle andre unge et retskrav på en treårig uddannelse, og politikerne skal forhandle sig frem til, hvordan sammensætningen af praktisk og teoretisk undervisning skal være. Det bliver en rammelov om, hvad de unge har ret til, og med plads til at tilrettelægge undervisningen individuelt", siger Finn Christensen.
Politikerne skal også tage stilling til, i hvilket regi ungdomsuddannelsen skal ligge.
"Hvis de udviklingshæmmede skal stilles lige med deres jævnaldrende, skal uddannelsen finansieres med taxametertilskud fra staten. Men det er ikke sikkert, at det principielle også er det mest praktiske. Uddannelsen skal formentlig udbydes af skoler med kompenserende specialundervisning for voksne, og de er netop blevet kommunale, mens taxametersystemet retter sig mod selvejende, statslige institutioner. Samtidig ville de unge skulle på SU i et statsligt system, men mange får væsentligt større tilskud i dag", siger Finn Christensen.
Bevilling på 246 millioner
Undervisningsminister Bertel Haarder (V) satser på at præsentere et lovforslag i slutningen af måneden, så ungdomsuddannelsen kan træde i kraft til august.
Politikerne har allerede bevilget 246 millioner kroner fra satspuljen til uddannelsen over de næste tre år.
"Vi ved godt, det ikke er et stort beløb til en ny uddannelse, men det skal lægges oven i de penge, kommunerne bruger på at undervise de unge i forvejen. Satspuljen skal kun betale udvidelsen, så på Fyn får de ikke meget ud af bevillingen, fordi de i forvejen har en treårig uddannelse. Medmindre målgruppen bliver væsentligt udvidet", siger Finn Christensen
Omkring 0,5 procent af en ungdomsårgang går på en ungdomsuddannelse for udviklingshæmmede i dag.
"I folkeskoleregi bliver 1,4 procent af eleverne visiteret til vidtgående specialundervisning. Blandt dem er både blinde, døve og andre, som ikke er i målgruppen for den nye uddannelse. Men der er ingen tvivl om, at med et retskrav vil flere viklingshæmmede få en ungdomsuddannelse fremover", siger Finn Christensen.
Nu går arbejdet med ungdomsuddannelsen i gang
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.