Nu er KL tilfreds med økonomien i ungdomsuddannelsen

"Vi har haft en meget ukonstruktiv dialog om, hvad uddannelsen koster kommunerne. Men nu får kommunerne 150 millioner kroner ekstra, og så er vores tilgang, at vi må se fremad", siger chefkonsulent Jan Bauditz, der har den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse som ansvarsområde i KL.

De 150 millioner kroner lægges oven i de penge, som kommunerne har arvet fra de nedlagte amter plus de cirka 70 millioner kroner, de fik ved lovens vedtagelse i sommeren 2007.

I alt er der nu afsat 788 millioner kroner til uddannelsen i 2008 og 818 millioner kroner i 2009.

Cirka 200.000 kroner pr. årselev

KL og regeringen kunne ikke blive enige om, hvad det ville koste at uddanne en ung med særlige behov, da loven blev vedtaget. Regeringen sagde 160.900 kroner i gennemsnit, mens KL skønnede, at beløbet ville ligge på 267.000 kroner.

Med tilførslen af de 150 millioner lander det på omkring 200.000 kroner pr. årselev, vurderer Jan Bauditz.

"Kommunerne får pengene som et bloktilskud og skal løse opgaven inden for den ramme. Der står ikke noget om i aftalen, hvor mange unge der skal have en uddannelse. Undervisningsministeriet har lavet et skøn på lidt flere end 4.000 årselever, men nu må vi se, hvordan det udvikler sig", siger chefkonsulenten fra KL.

Den første evaluering af uddannelsen omfatter perioden, fra loven trådte i kraft den 1. august 2007 til og med 31. januar 2008. Den viser, at kommunernes årlige omkostninger varierer fra under 100.000 kroner til over 300.000 kroner for de mest omkostningskrævende. For 64 procent ligger de årlige udgifter på mellem 150.000 og 250.000 kroner, mens 21 procent løber op i mere end 300.000 kroner.

Den 31. maj i år sad 790 unge på skolebænken. Evalueringen viste også, at 25 kommuner - altså hver fjerde - ikke havde fået gang i uddannelsen.

"Det afspejler de vanskeligheder, kommunerne har haft, fordi de økonomiske rammer ikke var på plads, og fordi uddannelsen blev indført med meget kort varsel. Set i det lys er det ret flot, at tre ud af fire kommuner var i gang med uddannelsen i foråret", siger Jan Bauditz.

200 millioner kroner til udsatte unge

Alle partier i Folketinget undtagen Enhedslisten står bag aftalen om satspuljen, som betyder, at der i alt skal bruges lidt over 200 millioner kroner årligt til uddannelsestiltag til udsatte unge i de næste tre år.

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) pointerer, at projekterne giver mulighed for at lave særlige håndholdte forløb for udsatte unge. Både dem, som er helt uden for arbejdsmarked og uddannelsessystem, og andre, som er i fare for at falde fra, kan få hjælp.

"Jeg er glad for, at satspuljepartierne har prioriteret uddannelsestilbud og nye it-redskaber til handicappede så højt. Dette forlig er et rigtigt godt skridt i retning af at sikre muligheder for alle", siger Bertel Haarder.

Fem millioner til at udvikle it-støttet undervisning

Ud over de 150 millioner kroner til at lave særlige uddannelsesforløb til handicappede unge er der blandt andet afsat:

- fem millioner til at udvikle it-støttede undervisningsformer for børn og unge med særlige behov og til at tilvejebringe viden om, hvordan undervisningen kan udnytte de teknologiske muligheder optimalt.

- 7,6 millioner kroner til en målrettet indsats i kommunerne for at hæve skolepræstationerne hos tosprogede elever med anden etnisk baggrund.

- 10,5 millioner kroner til projekt KLAP (Kreativt, Langsigtet, Arbejds-, Planlægning), som er et uddannelsestilbud til unge udviklingshæmmede. Målet er at oprette en række praktikpladser på det private arbejdsmarked for udviklingshæmmede, at etablere job for gruppen og at oprette en 'Hvad kan jeg blive portal', der fortæller om de nye muligheder, projektet vil søge at skabe.

Det er desuden besluttet at øge den eksisterende finanslovsbevilling på 4,1 millioner kroner til handicappedes deltagelse i folkeoplysende virksomhed.

Herudover kan undervisningsrelaterede projekters øge midler i afsatte puljer og temaer under Integrationsministeriet og Velfærdsministeriet.