"Regeringen arbejder fortsat på sammensætningen af formandskabet for det nye Rådet for Børns Læring", lyder den kortfattede melding fra Undervisningsministeriet på folkeskolen.dk's seneste forespørgsel om nedsættelse af råd og formandskab. Rådsmedlemmerne udpeges af organsiatonerne omkring skolen, mens formandsskabet udpeges af ministeren og altså efter et år endnu ikke er udpeget.
Den socialdemokratiske uddannelsesordfører Annette Lind spurgte i efteråret undervisningsminister Merete Riisager: "Hvorfor har ministeren ikke udpeget et nyt råd for børns læring, som burde have været på plads for et halvt år siden, jf. folkeskoleloven?".
Riisager har stadig ikke fundet sine skolevismænd
Svaret fra ud dengang var: "Regeringen er langt med sine overvejelser om sammensætningen af det nye Rådet for Børns Læring. Jeg orienterer naturligvis forligskredsen, når det endeligt er faldet på plads".
Men siden da har Annette Lind intet hørt:
"Og der er jo ikke nedsat et nyt råd. Det er beskæmmende, når det har så stor relevans", siger Annette Lind til folkeskolen.dk. "Jeg synes ærligt talt, det er for ringe".
Folkeskolen.dk har også spurgt et medlem af det formandskab, hvis udnævnelse udløb for et år siden, forskningschef Andreas Rasch-Christensen, om han har hørt noget, men nej:
"Det tager åbenbart noget tid", lyder hans kommentar.
Nu er der gået et år uden lovpligtigt råd
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.