Norske lærere: Vi arbejder mere, men ikke til gavn for børnene

"Den har ikke givet øget kvalitet i undervisningen, men øget bureaukratisering. Lærerne bruger mere tid på møder, rapportering, dokumentation og administration. Der er ikke blevet mere tid til at forberede og planlægge god undervisning", siger formanden for Utdanningsforbundet, Helga Hjetland. Hun mener, at en ny arbejdstidsaftale skal sikre et værn om lærernes undervisningstid, som kan sørge for, at arbejdstiden bruges undervisningsrelaterede opgaver til gavn for eleverne.

De norske læreres arbejdstidsaftale er i dag bygget op om begrebet skoletid/fællestid, som betyder, at læreren som udgangspunkt skal tilbringe 1300 timer (1225 på de ældste klassetrin) på skolen. Resten af arbejdstiden op til et fuldt årsværk på 1687 timer er lærerens selvstændige tid. Målet var at give bedre mulighed for lærersamarbejde og skoleudvikling og øget elevkontakt.

Blandt de problemer, rapporten omtaler, er de fysiske arbejdspladser på skolerne. Selvom mange skoler har indrettet arbejdslokaler til lærerne, skal der ske alt for meget forskelligt i lokalerne - nogle lærere sidder og retter opgaver, andre holder spontane møder, taler i telefon eller med elever, og andre printer ud eller kopierer.

Skolelederne er bedre tilfredse med den nye arbejdstidsaftale end lærerne. Mange lærere mener, de har mistet en del af den autonomi, der har været kendetegnet for lærerprofessionen.