Norske forskere påviser: Flere penge til skolen gavner drengene på lang sigt

Det er vanskeligt at vurdere effekten af penge til grundskolen. For ofte må kommunen skrue op for bevillingerne på grund af en særligt udfordret elevgruppe, og hvordan skiller man årsag og virkning?

Forskere fra Statistisk Centralbyrå i Norge har fundet på noget. De har benyttet sig af de variationer, der er i elevpopulationen fra årgang til årgang. For når en kommune har et meget stort 'elevkuld', må man afsætte flere penge til skoledrift.

"Når det kuld går ud af skolen, vil de ekstra resurser hænge ved et stykke tid. Det påvirker pengeforbruget gennem hele skoleforløbet for det nye kuld", forklarer forsker Sturla Løkken til mediet Utdanning.

Højere indtægt og længere uddannelse

Forskerne har altså kigget på unge, der tilfældigt startede i en ekstra velfinansieret skole og set på, hvordan deres liv har formet sig i forhold til andres. Resultatet er, at der ses en klar effekt hos drengene, men ikke hos pigerne.

10 procent ekstra kroner per elev hvert år gennem grundskoletiden betyder syv procent højere indtægt, når drengene bliver voksne. Uddannelseslængden vokser også, og det samme gør drengens tendens til at stifte familie.

"Sammenhængen er stærk, og resultaterne er på linje med flere internationale studier de seneste år, som finder tilsvarende effekter", siger Sturla Løkken.

Effekten er stærkest for drenge fra lav- og mellemindkomstfamilier.

Forskerne vurderer, at årsagerne først og fremmest er flere lærere, for de ekstra kommunale midler går til lønninger - der er simpelthen flere ansatte på skolerne, når de lige har haft meget store elevårgange.

"Vi kan se, at det ikke har sammenhæng med klassestørrelse, for klasserne er lige store. Men skolene har flere læringsresurser, fordi kommunen bruger flere penge på ansatte i skolene", forklarer forskeren til Utdanning.