Norge: Ordblinde elever med klar diagnose får medhold i retten

Ingrid Rindal Lundeberg fra Universitetet i Bergen har undersøgt 67 domme fra de norske domstole om elevrettigheder, skriver Center for Ligebehandling af Handicappede i sit nyhedsbrev. Retssagerne handler om tidligere elever, som søger erstatning for den 'skade', de mener, skolen har påført dem ved at undlade at give dem specialundervisning.

Omkring hver tredje elever får medhold, og Ingrid Rindal Lundeberg har undersøgt, hvad der adskiller dem fra taberne. Og hun ser en klar tendens: Vinderne får ofte eksperthjælp i retten, de har opført sig eksemplarisk i skolen, og de har en diagnose for dysleksi, som ikke kan bestrides.

I dommene kritiseres skolen for at have opgivet disse elever og for fejlagtigt at have karakteriseret deres vanskeligheder som et resultat af skolevægring eller dårlige evner.

Elever med sociale problemer og mere komplekse indlæringsvanskeligheder taber til gengæld ofte i retten. Den norske forsker påpeger, at domstolenes brug af eksperter er med til at skabe social ulighed.

"Taberne står tilbage med en dom for, at deres elendighed primært skyldes, at de er dumme, dovne og uduelige. Denne nedladende holdning og magtesløsheden over for problemeleverne bliver samfundets og skolens hovedudfordring i bekæmpelse af social ulighed", siger Ingrid Rindal Lundeberg ifølge nyhedsbrevet til dok.no.

Eksperter lægger retten under pres

Den øgede brug af sagkyndige lægger rettens bevisvurdering under pres, mener Ingrid Rindal Lundeberg.

Det giver forskellige udslag i dommene, men tendensen er, at jo mere uenighed, jo mindre magt og indflydelse får eksperterne. Men i mange tilfælde får eksperterne deres magt udvidet på bekostning af juristerne. Det fører til en opløsning af magtfordelingen og udtynder lighedsprincippet, når ret og uret skal afgøres.

Retssagerne viser, at domstolene fungerer konstruktivt ved at tilbyde et sted, hvor ofre kan komme til orde, bidrage til et kritisk blik på skolens virksomhed og placere ansvar for uretfærdighed. Men samtidig bidrager domstolene til en klasseskævhed, fordi sociale årsager underkendes, fremhæver den norske forsker.

Sidste år dømte Landsretten Viborg Kommune til at betale udgifterne til et efterskoleophold for en ordblind elev, da den specialundervisning, kommunen tilbød eleven i folkeskolen, var mangelfuld. Viborg Kommune ankede dommen til Højesteret, hvor sagen endnu ikke er berammet.