Norge: Meget sværere at komme ind på læreruddannelsen

Mange norske læreruddannelsessteder i landdistrikterne er meget bekymrede over planerne om at stramme optagelseskravene. Men i lærernes fagforbund, Utdanningsforbundet, er der opbakning til en stramning. Forbundet støtter en mindre vidtgående af de seks modeller, ministeren har sendt til høring. Men selv med denne model, som kræver minimum karakteren 3 i norsk og matematik og mindst 35 såkaldte skolepoint (beregnes på basis af gennemsnitskarakterer og ekstra tilvalgsfag), ville kun 73 procent af de nuværende lærerstuderende være kommet ind på uddannelsen. På læreruddannelserne i Finnmark og Buskerud lever kun halvdelen af de studerende op til de krav, som Utdanningsforbundet ønsker.

Når nordmændene vil stramme op, er det for at øge respekten om lærerfaget:

Det kan være med til at give lærerjobbet højere status, sikre skolen bedre lærere og give et signal om, at lærerstudiet er krævende og vigtigt for samfundet, mener Utdanningsforbundet, som dermed går imod sine egne studentermedlemmer. De lærerstuderende mener ikke, at karakterer giver et reelt billede af, hvem der bliver gode lærere, og de ønsker i stedet opstramning af egnethedsvurderingere undervejs i uddannelsen.

Det tror Utdanningsforbundets ledelse imidlertid ikke er realitsitk, så længe uddannelsesstederne får deres bevillinger efter, hvor mange studerende der fuldfører.

I øvrigt er der en nordisk aftale, som giver læreruddannede fra de nordiske lande undervisningskompetence i landenes grundskoler. Så måske kan konsekvensen af de norske stramninger blive, at unge nordmænd tager til danske seminarier for at få en læreruddannelse.