Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Norge: Lektiehjælp gavner ikke de svageste elever

Norge indførte med en skolereform i 2010 lektiehjælp i 1. – 4. klasse. Skolerne skulle tilbyde ordningen, men det var frivillig at deltage. En evaluering viser, at lektiehjælpen ikke umiddelbart gavner de svageste elever.

Foto: Pernille Mühlbach
Andreas Brøns Riise
Andreas Brøns Riise Journalist
Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
Start debatten
4. december 2014, kl. 11:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Siden 2010 har alle elever i 1. til 4. klasse i Norge haft mulighed for at gå i lektiecafe i otte timer om ugen. En af intentionerne var ligesom i Danmark, at give alle elever lige muligheder for at få hjælp med hjemmearbejdet. Men en evaluering fra 2013 viser, at det mål ikke er nået.

Folkeskolen nr. 21 2014

1. Lektier skal have omfang og indhold, som engagerer og ikketrætter eleven

2. Lektier skal handle om stof, som er gennemgået

3. Lektier bør tilpasses den enkelte elevs behov for støtte ilæringsarbejdet

4. Skolen må have et bevidst forhold til, hvad der skal opnåsmed lektierne

5. Eleverne skal have tilbagemelding på lektierne

6. Elever skal lære, hvordan de arbejder med lektierne

7. Lektiehjælp er for alle elever

8. Der skal være god kommunikation og samarbejde om lektiehjælpmellem hjem, skole og lektiehjælpere.

Kilde: Kundskabsdepartementet i Norge

Se rapporten: "Evaluering av
leksehjelptilbudet 1.-4. trinn
Sluttrapport"
Undersøgelse af folkeskolereformens virkninger på lærernes arbejdsliv 2014 - Lektier og lektiehjælp

"Analyserne viser, at på skoler som indførte lektiehjælp i forbindelse med reformen har elever med aller lavest sosioøkonomisk baggrund gået noget tilbage, mens elever med anden baggrund er gået noget frem", står der i rapporten. I rapporten understreges, at resultaterne ikke entydige.

DLF: Danmark lærer ikke af Norge

Formand for Skole- og uddannelsespolitisk udvalg i DLF Bjørn Hansen mener, at Danmark er ved at gentage erfaringerne fra Norge.

"Det er det samme vi ser i Danmark. Langt hen ad vejen er det de stærkeste elever, der får noget ud af det. Det er dem, som synes skolen er besværlig, som får lov til at blive hjemme. Derfor skal vi have

fat i forældre, så det bliver et fælles ansvar", siger Bjørn Hansen.

Norge ændrer lektiehjælpen

Den norske lærerfagforening Utdanningsforbundet er som udgangspunkt positiv over for lektiehjælp, men ser helst den foregår på skolen og varetages af kvalificerede lærere.

"Principielt mener vi, at lektiehjælpen bør indgå i en ordinær udvidelse af timetallet, som en del af den ordinære grundskoleoplæring og med kvalificerede lærere som ansvarlige. Det har vi imidlertid

ikke fået politisk medhold i", lyder det fra seniorrådgiver i Utdaningsforbundet Nina Nordvik.

Norges nye regering fik i juni vedtaget en ændring af lektiehjælploven, der betyder, at kommunerne ikke længere er bundet af, at lektiehjælpen skal gives i de mindste klasser. Der skal stadig udbydes otte timer, men kommuner og skoler, må selv om, hvilke klassetrin hjælpen bliver tilbudt til.

Utdanningsforbundet støttede regeringens ønske om ændring.

"Men samtidig sagde vi til departementet, at de burde have taget initiativ til en bredere gennemgang af lektiehjælpordningen", lyder det fra Nina Nordvik.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Norge: Lektiehjælp gavner ikke de svageste elever

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS