"Vi havde to hovedkrav. Nemlig at lærerne ikke skal arbejde mere, og at aftalen skal gælde mindst to år. Begge krav er blevet opfyldt", siger formand for Halsnæskredsen Henrik Lakner.
Han kalder aftalen en fornuftig aftale, når man ser på de sparekrav, som kommunen havde.
Halsnæs vil spare 12 millioner på lærernes arbejdstid
Lærerne i Halsnæs kommer til at bruge en større del af arbejdstiden på at undervise, fordi der bliver skåret i en række andre opgaver. Tiden til elevpauser bliver sat ned med 10 minutter per dag. Fremover vil der være 50 minutters elevpause mellem første og femte lektion. Tidligere havde lærerne i Halsnæs ret til 12 timer efteruddannelse per lærer, og den ret bortfalder nu. Desuden bliver undervisningsvejlederfunktionen nedlagt. Læsevejlederne vil fortsat varetage deres opgaver, men 19 undervisningsvejlederfunktioner skæres væk, og tiden bruges i stedet for på undervisning.
"Timerne får kommunen, men det løntillæg som vejlederne fik bliver delt ud til samtlige lærere", siger Henrik Lakner.
Også skolebiblioteket bliver ramt af den nye aftale. Skolebibliotekarerne skal i åbningstiden løse flere opgaver end tidligere. Og de får mindre individuel forberedelsestid.
"Der bliver et lavere serviceniveau på bibliotekerne. Men sådan er det. Kommunen får det, de betaler for", siger Henrik Lakner.
Fornuftig aftale trods alt
Konsulenter i KL modarbejder lokale arbejdstidsaftaler
Henrik Lakner har indkaldt til ekstraordinær generalforsamling på onsdag, hvor medlemmerne skal tage stilling til aftalen.
"Kommunen har besluttet, at der skal spares 3,5 procent af lønsummen hvert år, og under de forhold synes jeg, at vi har nået et fornuftigt niveau. Vi havde en bedre aftale, end den vi får. Men jeg vil anbefale medlemmerne at stemme ja, for vi har fået så god en aftale, som det overhovedet er muligt", siger formand for Halsnæskredsen Henrik Lakner.
Før jul mødtes kommune og kreds, men kunne ikke blive enige om en aftale. Kommunen havde været del af KL's partnerskab om mere effektiv lærerarbejdstid, og længe så det ud til, at lærerne i Halsnæs næste skoleår skulle arbejde efter mødeplan, hvor lederne beslutter start og sluttidspunkt for lærernes opgaver. Men den løsning ville sænke kvaliteten af undervisningen og flere skoleledere var ikke glade for det store planlægningsarbejde, som løsningen ville medfører, fortæller Henrik Lakner.
"Det min opfattelse, at vi kom i gang med forhandlingerne igen, fordi kommunen i et eller andet omfang frisatte sig selv fra KL-konsulenternes indvirkning".
Han håber, at aftalen i Halsnæs kan få en afsmittende effekt på situationen i Randers, hvor parterne stadig ikke er blevet enige.
Nordsjællandske lærere skal undervise mere
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.