Norddjurs skaber overblik over sine specialisters kompetencer

"Kompetencecentrene skal gøre det muligt for almenskolen at inkludere elever med særlige behov på en værdig måde, både socialt og fagligt. Børnene skal inkluderes med kvalitet", sagde specialpædagogisk konsulent Jette Maksten, da hun præsenterede den måde, kommunen er ved at indrette sig på, i en workshop på KL's konference om specialundervisning.

Det ene center har generelle indlæringsvanskeligheder som arbejdsområde, det andet rådgiver om AKT (adfærd, kontakt og trivsel) og specifikke indlæringsvanskeligheder og det tredje om sprog og læsning. Medarbejderne sidder ikke sammen, men er knyttet til en af de seks specialklasserækker i kommunen.

Medarbejderne placeres i fire kategorier

Centrene skal blandt andet have lærere fra almenskolen i nabooplæring og på kurser, og de skal yde support i form af gode råd eller ved, at en lærer får en specialist ud i klassen.

"Vores medarbejdere skal have noget at byde ind med. Derfor laver vi profiler af samtlige lærere og pædagoger i de tre centre, ligesom vi stiller krav til deres uddannelse. Hvis de ikke allerede har en specialpædagogisk grunduddannelse og en PD i specialpædagogik, skal de efteruddanne sig", sagde Jette Maksten.

De ansatte deles ind fire kategorier, hvor A-medarbejdere kan anvende deres kompetencer i deres eget praktiske arbejde med børn, forældre og kolleger. På B-niveau kan de formidle viden til kollegerne i teamet, mens medarbejdere på C-niveauet også kan formidle deres viden til et forum med et større antal kolleger, for eksempel hele personalegruppen i en specialklasserække. På D-niveauet kan medarbejderne formidle viden til lærere og forældre på kurser, i workshopper, ved skolebesøg og i form af support.

"Vi registrerer, hvilket niveau den enkelte medarbejder er på i for eksempel tegn til tale, trin for trin, visuel kommunikation og konflikthåndtering, så koordinatoren af kompetencecentret får overblik over, hvilke lærere der kan tage ud på skolerne", fortalte Jette Maksten.

Gratis for skolerne at ringe efter hjælp

Medarbejderne i kategori D får færre undervisningstimer, fordi de skal stå til rådighed for skolerne. De skal dog fortsat have rod i praksis, så den største del af tiden underviser de i specialklasserne, ligesom de skal deltage i faglige netværk, så de kan indgå i udviklingsarbejde.

Men skolerne ringer ikke til kompetencecentrene af sig selv.

"Vi skal ud at fortælle skolerne, hvad vi kan, og for at løbe det i gang er det gratis at ringe efter hjælp. Det fortæller vi blandt andet til vores skoleledere. I stedet for at flytte barnet flytter vi de voksne", sagde Jette Maksten og tilføjede, at D-medarbejderne får kurser i vejledning.

"De kommer ud i et asymmetrisk forhold, fordi de har en viden, kollegaen i den almene skole ikke har. Derfor skal de lære om domæneteori og interviewteknik, og vi skal sikre, at de ikke føler, de skal tage alle de børn, de vejleder om, med hjem".

Medarbejderne har taget godt imod skemaet

En tilhører i workshoppen ville gerne have at vide, hvordan medarbejderne har reageret på, at de skulle udfylde et skema over deres kompetencer.

"Nogle har sagt: 'Puha, skal vi nu til at skilte med, hvad vi kan - og ikke kan'. Men i bund og grund er de omstillingsparate, så de udfylder skemaet, som vi slet ikke er færdige med at udvikle. Det er absolut første generation", svarede Jette Maksten og bemærkede, at medarbejderne ofte kan meget mere, end de rent faktisk tør sige.

En anden ville vide, hvor Pædagogisk Psykologisk Rådgivning er henne i billedet.

"PPR har den pædagogiske, psykologiske tilgang, og vi kan ikke forlange, at psykologerne har alle de metodiske tilgange, som vi råder over i de tre kompetencecentre. Centrene skal kunne reagere hurtigt og fleksibelt", forklarede Jette Maksten.