Læreruddannelsen i Århus hører under Via University College, som også tæller uddannelserne i Nørre Nissum og Skive og Silkeborg. Også Nørre Nissum og Skive har oplevet en pæn fremgang.
Rektor for Via Harald Mikkelsen mener, at det er de generelle faktorer, som giver det forbedre resultat.
"Dels er der kommet mere klarhed over den nye læreruddannelsen, som nu har fået et år mere på bagen. Og dels er der finanskrisen, som måske betyder, at de unge søger der hen hvor de kan få et sikkert og godt job".
En specifik årsag til at det går særlig godt på Via frem for de andre uddannelsessteder, har han dog sværere ved at finde.
"Vi har haft lidt længere tid til at slå vores navn fast, end de andre professionshøjskoler, det kan måske betyde noget", siger han til folkeskolen.dk.
Mange undervisningstimer giver pote
Frederiksberg, Hjørring, Ribe, Odense og Haderslev er de øvrige uddannelser, som har oplevet en fremgang.
I Haderslev er antallet af 1. prioritetsansøgere steget fra 42 til 55. Afdelingsleder Ove Outzen mener, at fremgangen skyldes dels netuddannelsen og dels, at uddannelsen har et godt ry i forhold til undervisningen.
"Siden 1998 har vi ikke skåret en eneste time. Så vi har kunnet markedsføre os som en læreruddannelse med undervisning. Vi tror på, at det er vejen frem, at de studerende har mange konfrontationstimer", siger han.
"Det andet forhold er vores netlæreruddannelse. En tredjedel af vores ansøgere er til netuddannelsen, som gør det meget fleksibelt og individueliseret for de studerende at tage uddannelsen".
Nogle seminarier oplever fremgang i ansøgertallene
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.