Dette er nok den første udgivelse til dansk, der direkte arbejder med rap. Bogen er meget gennemført og ligger fuldstændig på beatet, når der skal gøres rede for, hvad rappen og dens lyrik har at fortælle os.
Bogen er didaktisk bygget godt op og hjælper læreren med at give eleverne indsigt i, hvorfor der skal arbejdes med lyrikken i dens forskellige udtryksformer.
"Noget nær det perfekte" indeholder både ældre og nyere tekster fra for eksempel Klaus Rifbjerg, Dan Turèll, Tom Kristensen, MC Einar, Den Gale Pose og ikke mindst Jokeren. Bogen giver herved eleverne mulighed for at arbejde med udtryksformer, intertekstualitet, forfatternes samtid, identitet og livsværdier på et metaniveau.
Bogen er spækket med opgaver med mange arbejdsformer, og det anbefales i bogen, at eleverne bruger portefølje. Den indeholder også masser af billeder og faktabokse, der giver eleverne overblik og inspiration til at prøve rappens og lyrikkens udtryksformer.
Kan klart anbefales til dansk i udskolingen.
Noget nær det perfekte
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.