Koncernchef i Falck Allan Søgaard Larsen, Arlas administrerende direktør Peter Tuborgh, departementschef i Indenrigs- og Sundhedsministeriet Jesper Fisker, direktør for Kompan Connie Astrup-Larsen og direktør for ATP Lars Rohde - og så lederen af den folkeskole på Nørrebro, hvor børnene fra Mjølnerparken går i skole, Lise Egholm. Det er det felt, hvorfra Årets Leder bliver kåret på Ledelsens Dag den 23. november.
Siden 1995 har Lise W. Egholm stået i spidsen for den multikulturelle skole. Hun har delt ud af sine erfaringer i offentligheden blandt andet som forfatter til bogen "Min blå sofa", som udkom i 2006.
"Det handler om at stille krav til alle børn, uanset om deres hår er grønt eller hvidt, og i høj grad også til deres forældre. Møder er noget, man skal komme til. Ikke noget, man kan komme til, hvis man har lyst. Vi skal inddrage forældrene i skolen. Det er også deres skole", sagde hun dengang tilFolkeskolen.
En komite med blandt andre professor Henrik Holt Larsen, CBS, Irma-direktør Alfred Josefsen og formand for Lederne Svend Askær har skåret antallet af kndidater ned til seks:
"Vi befinder os i en økonomisk meget usikker tid og er måske på vej ind i en ny alvorlig krise. Noget af det, vi derfor har kigget meget på, er, hvilke ledere som i svære tider kan skabe tryghed, formulere visioner og fastholde medarbejdernes engagement. Især i vanskelige tider er det lederens ansvar at være rollemodel, og alle de seks kandidater til at blive Årets Leder 2011 har - på trods af, at de har meget forskellige udfordringer og arbejder i vidt forskellige brancher - formået at være troværdige forbilleder for ledere og medarbejdere", siger Svend Askær.
Nørrebro-skoleleder kan blive Årets Leder 2011
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.