Det er rent trylleri. Bogen vrimler med den ene charmerende nisse efter den anden. Den bog må vi bare have fingre i! Den er inspirerende og pædagogisk.
Hvor man tidligere filtede ved hjælp af vand, sæbe og en masse knofedt, har forfatteren nu fundet på noget ganske andet, nemlig at bearbejde ulden mekanisk med en filtenål. Det er et helt specielt redskab med modhager, så uldens skæl flyttes rundt, og der dannes en sammenhængende form, som ved ihærdigt arbejde kan blive til nisser (eller andre væsner).
I bogen gennemgås rigtig mange forskellige nisser fra den mindste klatrenisse på bare ni centimeter til den største figurnisse på 85 centimeter.
Der lægges ud med nemme nisser. Først vises de på helsidesfoto, hvor de optræder i et landskab. Siden vises hele fremstillingsprocessen på 14 nummererede fotos med tilhørende kort tekst. Til sidst anvises ideer til variation. En helt igennem pædagogisk vejledning.
Foruden figurnisserne vises også fremstilling af flade reliefnisser, som dog har reliefvirkning.
Midt i nissevrimlen ses også flotte filtede juletræer, gæs, julegrise og mus. Desuden præsenteres vi for nisser i landskab, hvor nisserne optræder på en filtet baggrund.
Sidst i bogen er der ordliste, oplistning af filteforeninger både her og i udlandet samt en forhandlerliste.
Nissefilt med filtenålen
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.