Niels Chr. Aarestrup

I daglig tale var det Aarestrup, om det var for- eller efternavn, tænkte ingen nærmere over. Aarestrup kom til Hurup Skole i 1966, da skolen kort forinden var overgået fra syvklasset skole til stor overbygningsskole, og han fik straks overdraget opgaven med at opbygge et tidssvarende skolebibliotek. Dette skulle blive en stor del af hans livsgerning. Fra en beskeden bogsamling blev der i forbindelse med byggeri skabt gunstige ydre rammer, som han med stor viden og indsigt fyldte ud med såvel skønlitteratur som fagligt materiale, ligesom der efterhånden blev integreret edb i bibliotekets dagligdag. Hans viden var legendarisk, og betegnelsen omvandrende leksikon var ganske rammende. Da der for et par år siden blev bygget en hel ny skole, var det Aarestrup, der pakkede det gamle bibliotek ned i kasser og midlertidige lokaler, mens der lå minutiøse planer for det nye pædagogiske servicecenter, der nu bliver administreret af to kolleger, som han for en sikkerheds skyld selv havde oplært. Hans store kompetence på området gjorde ham for nogle år siden til et naturligt valg som konsulent for skolebiblioteksområdet i Sydthy Kommune.

I øvrigt var han en engageret lærer i så forskellige fag som biologi og kristendomskundskab, hvilket måske forklares af hans store interesse for naturen samt for kirkearkitektur, to områder, hvor hundredvis af lysbilleder viser hans indsigt, og hvor han som foredragsholder var meget anerkendt.

Kollegerne husker ham måske allerbedst som oplæser ved festlige lejligheder, eller endnu bedre som en mester i den ægte fortællekunst. Han kunne som ikke ret mange andre tryllebinde sit publikum med fortællinger, hvor pauser og betoninger kunne virke stærkere end ord.

For bare et år siden valgte Aarestrup at gå på pension, og vi kunne sammen med ham glæde os over det velfortjente otium, som nu ventede ham. Det blev kun til fire gode måneder, inden sygdom pludselig meldte sig, og han måtte nu ud i en ulige kamp, hvis resultat han snart måtte erkende. På årets længste dag sov han stille ind, og tankerne går nu til hans familie, mens alle med tilknytning til Hurup Skole lever med mindet om en god og afholdt kollega.

På medarbejdernes vegne

Evan Møller