Ni skoler vil udvikle deres projektorienterede arbejde

"Vi er overraskede, men glade for den store interesse for den projektorienterede undervisning", fortæller Kim Bondesen Nielsen, der er projektleder i Katafonden.

"Vi er blevet kontaktet af 13-14 kommuner og nu er otte af dem med i PBL-projektet, hvor vi vil arbejde med at højne kvaliteten på de projektuger, som mange skoler i forvejen kører".

Projektarbejde definerer skolen - og de kan ikke forestille sig andet

Projektet bygger på erfaringerne fra Leaps-skolerne.

PBL-skolerne er Nyager Skole i Rødovre, Avedøre Skole i Hvidovre, Hornbæk Skole i Helsingør, Nordagerskolen i Ringe, Skansevejens Skole og Sønderholm Skole i Aalborg, Højmarkskolen i Vejen, Brorsonskolen i Varde og Fjerritslev Skole.

"Det bedste er den måde, man er elev på"

En gruppe lærere fra hver af skolerne deltager i fire kursusdage og får undervejs sparring online af medarbejdere i Katafonden. I alt deltager omkring 50 lærere i projektet. De skal så bagefter undervise deres kolleger.

Der er ikke forskning tilknyttet PBL-projektet, men Katafonden vil selv samle data op via spørgeskemaer til lærere og forældre, ligesom de vil følge skolernes arbejde.

Projektorienteret undervisning: Skemaet er smidt væk

"Vi oplever, at de værktøjer vi har udviklet i Leaps er med til at strukturere og systematiske projekterne, samtidig med at man får mere autenticitet ind i skolehverdagen. Vi tror, det er dét, kommuner og skoler har fået øje på og derfor har henvendt sig", siger Kim Bondesen Nielsen.

Udfordringen i projektbaseret undervisning er, at det kræver en systematik, hvis arbejdet skal fungere godt. Det er blandt andet den systematik, som PBL-projektet kan give skolerne.