Nej til yderligere decentralisering

De afsluttende bemærkninger i den lønpjece, DLF udsendte til medlemmerne i december måned 1996, lød: 'Når vi står fast på afvisningen af en decentralisering af lønnen på vores område, er det fordi vi vil forsvare væsentlige værdier i folkeskolen.'

Da vi nåede til marts 1997 fik foreningens ledelse og hovedstyrelsen mulighed for at vise, om foreningens lønpolitik skal fastholdes.

Et flertal sagde fra. Så nu skal medlemmerne vurdere resultatet. Jeg vil opfordre til, at der tænkes langsigtet og fagpolitisk.

Et ja på stemmesedlen vil betyde en accept af decentralisering og individualisering af både løn og arbejdsforhold.

Arbejdsgiverne ønsker konkurrence om lønkronerne. De taler om højere kvalitet for færre kommunale ressourcer. Prisen for dette projekt skal betales af lønmodtagerne. Vi skal løbe hurtigere.

Med det overenskomstresultat, der ligger på bordet nu, er det arbejdsgiverne, der er kommet et skridt længere i den retning, de ønsker, udviklingen skal gå.

Det fremgår også klart af deres egne kommentarer til resultatet.

Næste skridt er nye lønformer, hvor individualiseringen af lønnen for alvor vil slå igennem.

Nogle vil indvende, at så vidt kommer det aldrig, for så siger vi fra.

Jeg tror, det er nødvendigt at sige fra nu. Legen er for farlig. Hvis vi vil fastholde vores værdier udtrykt i ønsket om et ligeværdigt samarbejde i en fælles folkeskole, så skal vi stå sammen nu og sige venligt, men bestemt nej til en udvikling, der går i den forkerte retning.