Praktik er et fag i læreruddannelsen, fastslår Danmarks Lærerforenings kongres i en vedtagelse, der fik næsten 100 procent opbakning fra de delegerede her til formiddag.
Læreruddannelsen er ikke en mesterlære-uddannelse, påpeger kongressen, og Danmarks Lærerforening ønsker derfor ikke, at lærerstuderende ansættes som lærerassistenter som en del af deres uddannelse.
"Studerende må aldrig blive billig arbejdskraft, og læreruddannelsen må aldrig blive en mesterlære. De studerende skal tilegne sig praksiserfaringen gennem praktikkens beskyttende rammer, hvor der er mulighed for teoretisk refleksion", sagde Kira Vinberg fra Lærerstuderendes Landskreds, da hun fremlagde forslaget.
Kongresvedtagelsen understeger desuden, at hvis lærerstuderende ansættes som lærerassistenter ved siden af uddannelsen, skal DLF arbejde for, at det sker på LC's overenskomst.
Nej til lærerstuderende i "mesterlære"
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.