Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Nedergaard vil gøre kinesisk til prøvefag i folkeskolen

Undervisningsministeren vil have folkeskolen til at tage konsekvensen af, at Kina kan blive et af Danmarks største eksportmarkeder og vil derfor sætte kinesisk på skemaet på linje med fransk og tysk. Dansk Industri, KL og oppositionen bakker op.

Henrik Stanek Freelancejournalist
1 kommentar
16. november 2010, kl. 09:32

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

1 kommentar

En håndfuld privatskoler underviser allerede i kinesisk, men her bliver kinesisk tilbudt som et ekstrafag uden en godkendt, dansk afgangsprøve.

Politiken

Nu vil Tina Nedergaard give grønt lys for, at kinesisk kan rykke ind og blive et officielt fag både på privatskoler og i folkeskolen med tilhørende afgangsprøve i 9. klasse.

"Jeg ser meget gerne, at flere danske børn starter på kinesisk i en tidlig alder. Der er tilsyneladende ikke nogen juridiske barrierer, og hvis der er, vil vi fjerne dem", siger Tina Nedergaard til Politiken.

Den enkelte skole selv må afgøre, om den vil tilbyde kinesisk eller ej, understreger ministeren.

Kinesisk er ingen modedille

Ifølge Dansk Industris beregninger har Kina potentiale til at gå fra at være Danmarks tiende største eksportland i dag til det tredjestørste i 2030.

"Kinesisk i skolen er ingen modedille, og skal sproget tages alvorligt, skal det være et eksamensfag. Det vigtigste er, at flere unge kommer ud af skolen med mere end et fremmedsprog", siger forskningspolitisk chef Charlotte Rønhof fra Dansk Industri.

Undervisningsministerens melding modtages også positivt af KL og af partierne bag folkeskoleforliget. Uddannelsesordfører Christine Antorini fra Socialdemokraterne peger dog på, at det vil være dyrt at indføre kinesisk i folkeskolerne. Kun Dansk Folkeparti er skeptisk over for projektet.

"Jeg kan ikke få øje på de gode argumenter for, at det skal være folkeskolens opgave at lære eleverne asiatiske sprog. Det må i alt fald ikke ske på bekostning af tysk og fransk", siger partiets Marlene Harpsøe til avisen.

I september beskev Folkeskolen, hvordan det siden 2006 er gået tilbage for franskundervisningen herhjemme. Ikke engang hver 10. elev i folkeskolen vælger fransk, og faget et stort set væk i provinsen.

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Nedergaard vil gøre kinesisk til prøvefag i folkeskolen

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS