I sidste ende kan Tina Nedergaard gå så vidt, at hun udpeger, hvem der skal sidde i profesionshøjskolens bestyrelse fremover, eller hun kan helt afsætte den nuværende bestyrelse og bedre skolen danne en ny.
"Når jeg siger det her - uden at være alt for følelsesmæssigt engageret - så skyldes det, at det kommer noget bag på mig, at når vi er i en proces med at sikre en så sårbar uddannelse til et sårbart område, nemlig handicapområdet, så går man så voldsomt til værks", sagde Tina Nedergaard til Folketingets uddannelsesudvalg og de mange tilhørere. De gjorde, at samrådet var flyttet ind i den store landstingssal, og debatten blev oversat af en tegnsprogstolk.
Vi nærmer os en katastrofe
UCC har besluttet at skære hver tredje lærer væk på den tre et halvt år lange uddannelse.
"Det er klart, at jeg må tage på mig, at UCC sparer det, der svarer til nedskæringerne i finansloven og genopretningspakken. Det svarer til 2,1 procent. Men at gå så langt som at skære 30 procent, det stemmer ikke overens med den måde, vi har skabt professionshøjskolene på. Derfor vil jeg følge op på sagen", lovede Tina Nedergaard.
SF's Pernille Frahm og de radikales Marianne Jelved havde indkaldt ministeren til samrådet.
"Timeallet bliver beskåret med 40 procent, fra 2.500 undervisningstimer til 1.800. Vi nærmer os en katastrofe i både Aarhus og København. Derfor vil vi gerne vide, hvordan ministeren vile opretholde uddannelsen begge steder", begrundede Pernille Frahm indkaldelsen
Uddannelsen skal være mere attraktiv
Tina Nedergaard gennemgik sagsforløbet, siden hun var i samråd om sagen i marts 2010. Dengang ville UCC nedlægge uddannelsen i Aarhus, men Tina Nedergaard nedlagde veto og påbød UCC at opretholde uddannelsen mindst til 31. juli i år, så man kunne få tid til at analysere uddannelsen.
"Analysen var klar: Uddannelsen skal stadig køre to steder, men den bør ændres til en proffesiosbarchelor. Det gør uddannelsen mere attraktiv, det giver flere muligheder for efter- og videreuddannelse, og det bør øge gennemførelsesprocenten", sagde Tina Nedergaaard.
Undervisningsministeriet og UCC var gang med at reorganisere uddannelsen, da UCC meldte besparelsene ud. Det skuffer som sagt Tina Nedergaard.
"UCC disponerer frit over sin økonomi, som skal ses som et samlet regnskab for hele professionshøjskolen. Hvis en aktivitet isoleret set udløser større taxametertilskud, end organisationen har udgifter for, skal den ikke betale overskuddet tilbage til staten. Konsekvensen er, at staten heller ikke skal kompensere for en afdeling eller en uddannelse, som giver underskud isolret set. Hele tanken om selvejende institutioner hviler på det grundlag", sager Tine Nedergaard.
Hverken gynger eller karruseller
Det er snakken om, at hvad man sætter til på karrusellen, tjener man ind på gyngen. Eller omvendt, noterede Marianne Jelved og kaldte Tine Nedergaards redegørelse for en gratis omgang.
"UCC har hverken gynger eller karruseller at tjene penge på, for professionshøjskolen har oplevet en massiv nedskæring på den seneste finanslov. Jeg bifalder ministerens handling med at fastholde uddannelsen i Aarhus, men der har faktisk været kotyme for, at Undervisningsministeret finansierer ekstraordinære uddannelser. For eksempel læreruddannelsen på Bornholm. Uddannelsen til tegnsprogstolk er fuldstændig parallel, fordi vi sidder her og forlanger, at den også kører i Aarhus. Derfor bør ministeren overveje at give et bidrag, når nu ingen andre uddannelser på UCC giver overskud", sagde Marianne Jelved.
UCC får allerede ekstra tilskud
UCC får allerede en halv million kroner i småfagstilskud til uddannelsen i både København og Aarhus, fortalte Tina Nedergaard. Derudover er taxametertilskuddet langt større end til for eksempel læreruddannelsen.
"Jeg er ikke begejstret for UCC's voldsomme besparelser på uddannelsen, og jeg vil drøfte med forligskredsen bag loven om professionshøjskoler, hvordan vi agerer i en situation af denne karakter. Men det skal ikke være sådan, at fordi en selvejende institution skærer massivt, så kommer regeringen og forligskredsen med ekstra penge. Det incitament vil jeg nødig give institutionerne til at skære i undervisningen", svarede Tina Nedergaard Marianne Jelved.
Christine Antorini (S) pegede på, at ministeren stiller UCC i en urimelig situation, når regeringen gennemfører en række nedskæringer og alligevel fastholder, at UCC skal opretholde en lille uddannelse som uddannelsen til tegnsprogstolk.
"Vi er med i forliget om professionshøjskolene, men år efter år har regeringen og Dansk Folkepartis ansvarer for de økonomiske rammer, herunder nedskæringer. Det er ikke nok med velvilje, når UCC har et samlet underskud", sagde Socialdemokraternes uddannelsesordfører.
Hul igennem til ministeren
Tina Nedergaard beklagede over for tilhørerne, at Christine Antorini brugte samrådet til at føre storpolik, men hun lovede at se på taxameterstrukturen i forbindelse med reorganiseringen af uddannelsen.
"Vi har en udfordring i de små fag, så måske skal vi kigge hele strukturen igennem, for ordningen med taxamestertilskud er ikke god for de små uddannelser. Det vil jeg gerne drøfte med forligskrdsen", sagde ministeren.
Pernille Frahm fra SF ville vide, hvad der kommer til at ske for det næste hold studerende, og om ministeren vil finde sig i reduktionen i timetallet.
Tina Nedergaard lovede handling nu, men var ikke klar til at fortælle, hvad handlingen konkret kommer til at bestå i.
"Jeg vil gerne mødes personligt med ledelsen på UCC, så den kan drøfte sagen direkte med mig. Der er i den grad hul igennem til mig".
Nedergaard rasler med sablen mod UCC’s nedskæringer på tolke- uddannelsen
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.