Nedergaard har tillid til, at unge får den rette vejledning om STU

Det skriver hun i et svar til Dansk Folkepartis handicapordfører, Tina Petersen, der om nogen anses for at være politikeren bag den treårige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, STU. Tina Petersen har spurgt, om ministeren mener, "at landets UU-vejledere er godt nok klædt på til at håndtere udviklingen af individuelle uddannelsesplaner for udviklingshæmmede?"

Det mener Tina Nedergaard, de er. Hun henviser til, at vejlederne i Ungdommens Uddannelsesvejledning, UU, har taget en godkendt uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelse.

"Desuden har de fleste UU'ere ansat specialvejledere, der har erfaring og særlige kompetencer i at vejlede unge med særlige behov. De kan også rekvirere bistand fra andre sagkyndige i kommunen eller i andre kommuner, herunder udtalelser fra pædagogisk-psykologisk rådgivning og fra skoler, hvor den unge har været optaget", skriver Tina Nedergaard i sit svar.

Hun tilføjer, at der lokalt og regionalt løbende arrangeres kurser og seminarer for vejlederne om STU. Vejlederne har også et netværk, hvor de udveksler erfaringer.

"Jeg har derfor tillid til, at Ungdommens Uddannelsesvejledning er bevidste om opgaven og kan klare disse udfordringer med de kvalifikationer og redskaber, de har til rådighed", lyder det fra Tina Nedergaard.

Kommuner ser stort på de unges retskrav

Tina Petersen spørger også, hvilke tanker Tina Nedergaard gør sig om et tilsyn med de individuelle uddannelsesplaner for udviklingshæmmede. Det gør hun, fordi hun oplever, at nogle kommuner er begyndt at se stort på de handicappede unges retskrav.

"Kommunerne finder på alle mulige krumspring for at komme uden om at tilbyde handicappede en ungdomsuddannelse. Nogle kommuner opretter visitationsudvalg, og det er helt i modstrid med lovens ånd. Der skal overhovedet ikke visiteres til noget. De unge skal have et tilbud, hvis de ønsker det", siger Tina Petersen i en pressemeddelelse.

Hun har også hørt, at kommuner forsøger at overbevise forældre til handicappede om, at det ikke er en god idé at lade deres børn gennemgå en ungdomsuddannelse, fordi de er for handicappede.

"Det handler bare om, at kommunerne vil spare penge på en gruppe mennesker, som i forvejen er blandt de allermest udsatte i samfundet. Handicappede har masser af resurser, men hvis de ikke får lov at udvikle dem, nytter det ikke noget, og det gør de handicappede jo ikke, hvis de ikke prøver kræfter med en ungdomsuddannelse".

Utilfredse unge må gå til klagenævnet

Tina Nedergaard afviser at indføre tilsyn med uddannelsesplanerne.

"Kommunalbestyrelsen har ansvaret for kvaliteten i uddannelsesplanerne, og der er ikke i loven om STU forudsat et særligt tilsyn med de individuelle uddannelsesplaner. Hvis den unge ikke mener, at uddannelsesplanen imødekommer behovet, kan den unge indbringe sagen for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning", svarer hun.

Ministeren peger på, at kommunerne kan hente relevant viden til deres arbejde med ungdomsuddannelsen på klagenævnets hjemmeside, hvor nævnet i kort form beskriver sine principielle afgørelser og vejleder om centrale problemstillinger.

"Jeg mener derfor ikke, at der er behov for et særligt tilsyn med de individuelle uddannelsesplaner. Jeg har tillid til, at kommunerne og Ungdommens Uddannelsesvejledning kan klare denne opgave", svarer Tina Nedergaard.

Undervisningsministeriet følger udviklingen på området og evaluerer løbende ungdomsuddannelsen med henblik på, at loven tages op til revision i folketingsåret 2011-2012, tilføjer hun.