Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Natur/teknik, Fysik/kemi, Geografi

Se Universet

Gunnar L. Clausen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:23

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Af Camilla Bacher

I serien Naturlig viis

44 sider, 200 kroner

Lærerens håndbog

88 sider, 300 kroner

Geografforlaget, go@geografforlaget.dk

Elever i 8. klasse og opefter vil med denne bog kunne få en udmærket indføring i astronomien. Men forlagets anbefaling af bogen til natur/teknik i 5.-6. klasse er vildledende. Eleverne på det trin har ikke forudsætninger for at forstå væsentlige dele, for eksempel Keplers love og energiudvikling ved sammensmeltning af brintkerner under dannelse af helium.

Inden for kundskabsområdet det naturvidenskabelige verdensbillede kommer bogen i omkring en snes afsnit ind på en vifte af astronomiens emner som årstidernes skiften, månen og dens faser, liv på andre planeter og mælkevejen og andre galakser. Astronomen Jørgen er en gennemgående figur, som i rubrikform giver sine tit specielle indlæg. Desuden findes faktabokse og små praktiske opgaver.

Lad os som eksempel se på afsnittet om solsystemets dannelse. Det beskrives, hvorledes en stor sky af gas og støv trak sig sammen for 4,5 milliarder år siden. Derved dannedes solen og de omkredsende planeter, inderst de små jordlignende og yderst de store gasplaneter. En faktablok anviser to mnemoteknikker til fremsigelse af planeterne i rigtig rækkefølge, og Jørgen gør rede for nødvendigheden af planeternes stadige kredsen om solen.

Billedmaterialet til dette afsnit er ikke særlig bemærkelsesværdigt. Derimod er andre afsnit velforsynet med de efterhånden velkendte smukke fotografier af fænomener og objekter i universet.

Lærerens håndbog indledes med et udmærket didaktisk/metodisk kapitel blandt andet om værkstedsundervisning, projektarbejde og logbog.

Dernæst gives der råd og vejledning til hvert af elevbogens afsnit. Opbygningen er hver gang den samme - først formål, så forslag til arbejdsmetode, faglig baggrundsviden, aktivitetsark og supplerende aktiviteter.

De faglige baggrundsoplysninger til arbejdet med bogen er omfattende og solide, og der er for så vidt også mange gode og iderige forslag til arbejdet med aktivitetsarkene, men aktiviteterne er ofte for krævende.

At de glade og aktive børn på tegningerne tilsyneladende er i børnehaveklassealderen, kan kun øge forvirringen omkring målgruppen.

Gunnar L. Clausen

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Natur/teknik, Fysik/kemi, Geografi

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS